Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

i58 TRYKFEJLSLISTER, SAGREGISTRE findes end den 28. fra oven, samt det fejle ord og dettes rig^ tige form. Naar der følger flere trykfejlslinier efter hinanden, bruges som gentagelsestegn for ordene side, linie og læs tanke* eller bindestreger 1 antikva, i fraktur hyppigst anførselstegn (gaaseøjne), hvilke tegn anbringes nøjagtigt under hinanden. RETTELSER OG TRYKFEJL Side 29 Lin. 14 f. n.: Abreviation, læs.- Abbreviationer. 46 — 5 f. o.: Ungdom, — Barndom. 130 17 f. n.: utvivlsomme, — tvivlsomme. 131 5 — Ordene »senere kom til« udgaar. Trykfejlslisten justeres paa midten af kolumnen, hvis den kun indeholder en del af kolumnens linietal, med iagttagelse af satsens tyngdepunkt, om hvilket afsnittet om accidenssæt* ning giver nærmere oplysning. Fylder den derimod mere end én kolumne, rykkes den første højst en fjerdedel af kolumnens længde ned, og udgangskolumnen, der maa indeholde lige saa mange linier, som andre udgangskolumner paa det givne format, prydes for det meste med en passende bred streg. Det forholdsmæssige mellemslag mellem listen og slutningsstregen indrettes efter de principper, som nærmere er forklarede ved omtalen af spidskolumner. Sagregistre og kildeangivelser skal ligeledes ufravigelig have plads bag i bogen. De første er en slags vejvisere for læseren, idet de i alfabetisk orden indeholder stikordene til forskellige begreber og de sidetal i bogen, hvor disse omtales. Sagregistre sættes altid flerspaltet, og da det er meget vanskeligt at faa disses tal stillede symmetrisk under hinanden, indrettes satsen som almindelig rækkesats uden ud* punktering, med den første linie paa fuld spalte og de om« løbende linier rykkede én geviert ind; forekommer der flere ens stikord under hinanden, sættes kun det første, medens de andre erstattes af en tankestreg som gentagelsestegn. I saa* danne tilfælde rykkes de omløbende linier saa langt ind, at gentagelsestegnet holdes frit. Spalterne skilles ofte med fine spaltestreger, som faar et passende mellemrum paa begge sider, men hyppigst udelades stregen, hvilket er meget praktisk, da mellemrummet alene skiller lige saa fuldstændigt og stregens udeladelse er en væsentlig lettelse for trykkeren. Kildean*