Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TITELARKETS ENKELTE DELE 159 givelser sættes paa samme maade som sagregistre. Overskrift ten kan efter formatets størrelse sættes med en én eller to grader større skrift end tekstskriften, listerne af en én eller to grader mindre skrift end denne. Justering af en enkelt side med flere eller færre linier, saavel som nedrykning, udgangs* kolumne, streger og mellemslag indrettes efter de samme prin* cipper, som finder anvendelse ved trykfejlslister. TITELARK. Naar et værk er fuldført, kommer sætterens »svinesteg« eller fordel, titelarket. Ved titelarket forstaar man de blade af et værk, der heftes ind foran i bogen, men i almindelighed først sættes og trykkes efter tekstens fuld* endelse; det kan bestaa af smudstitel, hovedtitel, tilegnelse, forord og indholdsfortegnelse, som følger efter hinanden i den her nævnte orden. Disse sider behøver ikke at pagineres, men vil man paginere dem, sker det med romertal, for at teksten kan begynde med tallet 1. Smuds* og hovedtitel, vakat* og nedrykningskolumner pagineres aldrig, men regnes dog stil* tiende med, saa at, naar der f. eks. kun findes en hovedtitel til værket med tilhørende vakat, forordets anden side — den første pagineres, som tidligere berørt, aldrig — faar romertallet iv og indholdets anden side, under forudsætning af, at for* ordet kun udgør to sider, romertallet vi. Romertallene sættes hyppigst af den samme skriftkegle, som de almindelige ko* lumnetal; da romertallene imidlertid er langt mere fremtræd dende end de først nævnte, bør man kun bruge dem paa en kegle, der er én grad mindre end de almindelige kolumnetal.' Ethvert værk, der gør fordring paa at være respektabelt ud* styret, maa have en smudstitel foran. Smudstitelen var oprinde* lig kun et tomt blad, der skulde beskytte titelen mod støv og smuds, men af praktiske hensyn har man senere trykt titelens hovedlinier herpaa. Da sætning af titler saavel som tilegnelser og omslag hører ind under accidenssætning, og som saadan fordrer en del forudsætninger, der først maa klarlægges, vil det være hensigtsmæssigst at udsætte omtalen a£ disse til det her hen hørende hovedafsnit. FORORDET sættes hyppigt, efter gammel skik, med en én grad større skrift end den til teksten benyttede, og skydes stærkere end denne; denne skik er imidlertid ikke altid an« befalelsesværdig, da den i mange tilfælde kan forrykke har«