Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TITELARKETS ENKELTE DELE 160 monien mellem skriftstørrelse og format. I antikvaværker kan man med held benytte kursiv paa samme kegle som teksten; i fraktur korpus til bourgeois eller omvendt, men det er sjælden heldigt at anvende en stor cicero til forord paa de almindelige smaa oktavformater. Skydningen afhænger væsentligst af den forhaandenværende plads, da et forord skal begynde med en nedrykning paa en ulige side og helst bør ende paa en lige; skydningen maa dog under ingen omstændigheder overstige skriftbilledets størrelse, korpus ikke skydes med mere end højst en nonpareil, petit ikke med mere end fire punkter mel* lem linierne. Mellemrummene mellem ordene skal rette sig efter skydningen; er denne rigelig, bør mellemrummene ufra« vigelig gøres lidt større end almindelig. Overskriften sættes med en til formatets størrelse passende skrift, der i oktavfors mater dog ikke maa være mere end højst to grader større end den til teksten benyttede. Underskriften sættes med en skrift paa samme kegle som teksten; i fraktur kan begge skrifter være kraftigere end tekstskriften, i antikva bør de helst sættes med versalier af det samme snit som tekstskriften. I alminde* lighed prydes forord ikke med friser og ornamenterede ini= tialer, selv om der bruges saadanne i værket, men der er selv* følgeligt intet til hinder for, at man ogsaa kan anvende disse her; i alle tilfælde bør forordet dog begynde med et uncial. INDLEDNINGER til videnskabelige værker sættes, ligesom forord, med en fra teksten afvigende skriftstørrelse og skyd« ning; hyppigst bruges dog hertil en mindre skriftkegle end den, teksten sættes med. I modsætning til forordet pagineres indledninger altid, men om der skal anvendes romertal eller almindelige tal hertil, afhænger dels af, om de sættes efter værkets fuldendelse, dels af deres mere eller mindre intime forhold til den efterfølgende tekst. Naar der benyttes arabiske tal, bliver tekstens paginering en fortsættelse af indledningens. I øvrigt gælder det samme, som foran er sagt om forord. INDHOLDSFORTEGNELSEN angiver i den almindelige litteratur hovedafsnittenes sidetal; den skal egentlig have plads umiddelbart før teksten, men af praktiske hensyn sættes den for mindre indholds vedkommende ogsaa bag i bogen, naar værket løber saaledes ud, at der er et ledigt blad til rest, og pladsen foran er optaget, saa at den kun kan anbringes