Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDHOLDSFORTEGNELSER
161
dér paa et ekstra trykt og paaklæbet blad. Ligesom forordet skal indholdsfortegnelsen begynde med en nedrykning paa en ulige og den bør, saa vidt det kan lade sig gøre, ende paa en lige side. Bestaar indholdsfortegnelsen kun a£ meget faa linier, justeres satsen paa midten af kolumnen under iagt> tagelse af tyngdepunktet, medens den følgende kolumne er en vakat. Overskriften kan ligesom ved forord sættes med en én eller højst to grader større skrift end den til teksten be* nyttede; selve indholdet derimod med en én grad mindre skrift end tekstens. Ordet »pag.« eller »side« sættes med en endnu mindre skrift og knibes ind i mellemslaget under rubrikken
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Den sidste Doge i Venedig............................ 3
Kronologisk Oversigt over Dr. Heinrich Schliemanns Udgravninger i
Grækenland og Lilleasien og de derved vundne videnskabelige Resultater ......................................... 35
En gammel Diplomats Erindringer.................... 130
Theater, Litteratur og Kunst......................... 183
og paa de følgende sider i mellemslaget under kolumnetitlen eller, hvis der ingen saadan bruges, i den nederste af de to rækker kvadrater, som i kolumnetitelens sted altid skal slaas over kolumnerne, for at disses øverste linie kan holde retning med tekstkolumnerne. Indholdet ordnes som rækkesats; side« tallene sættes yderst til højre i linien og stilles saaledes, at enere, tiere o. s. v. staar nøjagtigt under hinanden; det er heb digst ikke at sætte punkt efter tallet. Rummet mellem indhold og sidetal udfyldes med aldeles ensartede punkter, som efter formatets bredde og skydningens størrelse spatieres med min= dre eller større udslutningstykkelser; maksimum bør dog være en geviert. Hyppigt bruger man hertil særlige punkter, an* bragt paa midten af en halvgeviert. Den tiloversblevne plads i linien, der ikke er saa stor, at der kan anbringes endnu et punkt og — saafremt der anvendes tynde punkter — foran dette et tyndt spatie, udfyldes efter det sidste ord, for at alle punkterne kan komme til at holde retning. Naar teksten ikke kan gaa ind i én linie, brydes der saaledes, at sidetallene hob des fri, medens det omløbende rykkes i—2 gevierter ind.