Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SATS MED STOKKE 169 Personlisten sættes hyppigst med en én grad mindre skrift end den til teksten benyttede og indrettes paa midten af li« niebredden ligesom vers. Navnene sættes i antikva med ver* salier eller med versalier og kapitæler. Overskriften maa højst sættes med en én grad større skrift end den til teksten be* nyttede, og kolumnen justeres paa midten med iagttagelse af satsens tyngdepunkt. ILLUSTRATIONER. Af de almindelige satsarter er der ingen, som tilnærmelsesvis skaffer sætteren saa meget ho* vedbrud og fordrer mere tænksomhed for opnaaelsen af et smukt resultat, end illustrationers stilling i teksten. Meget sjældent kan han faa illustrationerne til at passe dér, hvor han helst ønsker dem, uden gentagne ombrydninger frem og tilbage; ofte maa han indskrænke rummet saa stærkt omkring billedet paa én kolumne, at dettes totalindtryk lider, medens den lige overfor staaende illustration er saa rigelig forsynet med tomt rum mellem billede og tekst, at kontrasten bliver for iøjnefaldende. Navnlig naar billederne er bundne til et bestemt sted i teksten, er det ofte sætteren en ligefrem umu« lighed at forme den genstridige tekst, der næsten altid enten er for kortfattet eller for udførlig, saaledes om illustrationer* ne, at der kan opnaas et harmonisk satsbillede. Naar forfat» teren ikke hjælper sætteren ved at ændre teksten saaledes, som billederne fordrer — og dette indlader forfatterne sig des værre sjældnere paa — opnaas der ikke et smukt resultat; den uundgaaelige følge af denne mangel paa samarbejde er, at illustrationsarbejder, som dog skulde henføres under be== grebet pragtværker, hyppigt uden bogtrykkerens skyld bli* ver det stik modsatte. Illustrationerne eller, i det tekniske sprog, stokkene bør helst samles paa én form, og da især paa primaformen. Et saadant arrangement er ønskeligt, dels for at spare den van* skelige og tidsspildende tilretning af billederne i to forme, hvis disse trykkes enkeltvis, og dels for at undgaa, at bille* derne kommer bag paa hinanden, hvorved det kräftigst vir« kende kan slaa igennem papiret og derved ødelægge det bag paa staaende billedes udseende. For illustrerede tidsskrifter er der endnu en grund til en saadan fordeling af billederne, den nemlig, at de alle ligger fremme for beskueren.