Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

170 SATS MED STOKKE Helsidesbilledernes stilling i satsformen afhænger af, om stokkene er udførte til at staa paa højden eller paa tværs ad kolumnerne. Naar billederne er indrettede til at staa paa højden, er deres stilling en ligefrem sag, men er de indret* tede paa tværformat, stilles de i almindelighed saaledes, at foden, hvor underskriften har sin plads, altid vender ud mod den ydre papirrand, altsaa paa samme maade, som kolumne* tallene i levende kolumnetitler. I franske og engelske tidsskrifter stilles tværbilleder for det meste saaledes, at den lige kolumne har foden mod bund* Helsidesbilledernes stilling i almindelighed. stegen og den ulige mod papirranden udvendig. Man gaar ved denne stilling ikke urigtigt ud fra den anskuelse, at læ= seren hyppigst holder bogen eller arket i venstre haand, og altsaa ved en let drejning af denne kan overse begge bille* der med ét blik, medens ved den anden maade bogen eller bladet to gange maa drejes, for at man kan beskue dem. Billeder, der fylder hele kolumnebredden eller i alt fald skal sluttes ud paa midten af denne, men kun indtager en mindre eller større del af kolumnehøjden, stilles paa midten a£ kolumnen med tekstlinier over og under stokken; denne midte er dog relativ, thi der maa efter formatets størrelse