Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SATS MED STOKKE 171 være nogle linier mere under end over stokken, naar bille= det ikke skal synes at staa for langt nede paa papiret. Billeder, der ikke kan udfylde kolumnebredden, stilles saa* ledes, at de faar fortløbende tekst enten paa den ene eller paa begge sider af stokkene. I værker, der ikke er sat flei> spaltede, bør man dog ikke stille stokken paa midten af ko« lumnebredden med tekst paa begge sider, fordi denne sidste bliver vanskelig at forstaa for læseren, hvad enten den ind* rettes til at læses paa langs eller paa tværs ad billedet; her bør man altid anbringe stokken i den side af satsen, der ven= FlGAtlO y Stokken. Underskriften. Stokken. c OJ C u C Helsidesbilledernes stilling efter fransk skik. der ud mod den ydre papirrand, hvis ikke særegne forhold taler derimod. I tospaltet sats anbringes billedet derimod paa midten af formatet, ligesom hele satsarrangementet nøjagtigt bliver som paa de nedenfor omtalte flerspaltede kolumner. Ved flerspaltet sats kan man arrangere teksten over og un* der en stok, der gaar over den fulde formatbredde, men 1 højden kun fylder en del af linieantallet, paa en af de i arran* gementsprøverne side 173 angivne maader. Den første ord* ning er den mest korrekte, men den anden, der er praksis i de romanske landes typografi, synes den naturligste for læseren.