Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SATS MED STOKKE 175 stille til forfat« teren, om ikke denne ved en ændring i teks* ten kan afhjæl« pe mangelen. I den engelske ty« pografi bringes for korte linier paa smalle for* mater ud til den givne liniebred* de ved spaties ring, men denne udvej er lige saa slet som at slutte en saadan linie Fordeling af mellemslag ved portrætter, ud paa midten. Mellemslaget omkring billeder med begrænsningslinie paa selve stokken indrettes saaledes, at der omtrent bliver det samme rum over og under som paa begge sider a£ billedet; hvis mellemslaget er rigeligt, knibes den mulige underskrift ind i dette rum, saafremt den ikke fylder mere end højst to korte linier. Fylder underskriften mere end to linier eller er den bredere end billedet, maa man udvide rummet ved un= derskriften i forhold hertil, men ikke mere end strengt nød* vendigt. Billeder paa tværs ad linierne sluttes altid ud paa midten af formatet, førend underskriften sættes under billes det; fylder denne mere end dette rum, maa man under ingen som helst omstændigheder knibe ved rummet paa den mod« satte side af billedet, hvorved dette kommer til at staa skævt paa kolumnen, men derimod lade det overskydende af un« derskriften gaa udenfor kolumnebredden. Underskrifterne sættes efter omstændighederne af den sam< me eller af en 1—2 grader mindre skrift end den til teksten benyttede; i antikvaværker bør de være af samme skriftsnit som teksten. De kan sættes med store og smaa bogstaver, med versalier og kapitæler i forening eller hver for sig eller med kursiv. I frakturværker kan underskrifterne sættes med