Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SATS MED STOKKE 176 en let gotisk eller kancelliskrift, i schwabacherværker kun med schwabacher. Underskrifter bør kun undtagelsesvis spa* tieres, og mellemslaget maa fordeles saaledes, at underskriften under alle omstændigheder staar nærmere billedet end teksten. En sætter maa have saa megen forstaaelse af en tegning, at han er i stand til at give et billede, som ikke er begrænset med en streg paa selve stokken, et til tegningens natur pas* sende mellemslag. Træskæreren eller kemigrafen tager nemlig sjældent hensyn til, hvorledes billedet skal se ud i teksten, Eksempel paa manglende og uheldigt anbragt kød paa stokke. men indretter billederne paa stokkene, som det bedst passer ham; det hænder derfor hyppigt, at en stok intet mellemrum har paa den side, hvor tegningen fordrer rigeligt mellemslag, og omvendt rigeligt rum dér, hvor der intet skal være. Disse uregelmæssigheder maa sætteren afhjælpe, saa vidt han er i stand til det, uden at stokken behøver at sendes tilbage til beskæring. Det er især portrætter og billeder med enkelt staa= ende genstande, £. eks. træer, huse, taarne o. s. v., som maa reguleres med et større mellemslag over end under stokkene eller med mere mellemslag paa den ene end paa den anden