Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SATS MED STOKKE 177 side, for at billedets virkning ikke skal blive ødelagt af teksten eller omramningen, hvis der skal en saadan om. Se f. eks. de to aftrykte prøver paa denne slags kan ridse billedfladerne, stokke; de punkterede streger an* giver selve stokkenes omfang. Paa landskabsbilledet er der intet rum over taarnene, hvor der skal være luft, men paa siderne og underne* den, hvor rammen skal staa tæt paa billedet, er der en stor afsats paa stokken. Det første kan sæt« teren altid afhjælpe ved mellem« slag, men det sidste er trykkeriet kun i stand til at ændre, naar det har passende snedkerværktøj til raadighed; i modsat fald maa stok* ken sendes tilbage til leverandøren. Da billedstokke, saavel for tryk* fladers som for legemers vedkom* mende, er meget følsomme, bør sætteren behandle dem med den største omhu. — Aal, tang, sætte* linie og lignende redskaber, der ør uvægerlig benyttes under iagt* tagelse af stor forsigtighed. Stokkene, især naar de er monte* rede paa træ, taaler heller ikke fugtighed; en vanddraabe, der faar lov til at tørre paa billedfladen, kan til dels ødes lægge tegningen, og en tilsyneladende ubetydelig væde under stokken er i stand til at tvin* ge legemet ud af plan og vinkel. — Billedstokke bør derfor opbevares paa et ab* solut tørt, men ikke varmt sted, og det anses for sikrest at stille dem oprejst, med et lag blødt papir mellem de enkelte legemer. Efter kor* rekturaftrækningen bør far* veresterne ikke fjernes med 12