Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
É hl ii
En væsentlig del af de bogarbejder i fremmede tungemaal, som forekommer i dansk typografisk praksis, hører ind under undervisningslitteratu* ren, i hvilken det nationale sprog næsten indtager en sides ordnet stilling med de fremmede. Lærde arbejder i orientalske og andre sprog, der udføres med særegne skrifttegn, foretræk* ker forlæggere og videnskabelige institutioner saavel af hen* syn til billighed som til hensigtsmæssighed at lade trykke i udenlandske centrer for verdensboghandelen, hvor der findes bogtrykkerier, som særlig er indrettede for saadanne arbejder, ogsaa i henseende til kyndig typografisk medhjælp.
De ligefremme bogarbejder i fremmede tungemaal, som ucU føres hos os, kan ikke betragtes som økonomisk attraaværdige opgaver for fagets udøvere. For bogtrykkerne betyder over* dragelsen af slige arbejder altid store ekstraudgifter til defekt* anskaffelser saavel i som udenfor det sædvanlige typografiske alfabet, og i flere skriftstørrelser og skriftsnit, og for disse udgifter, der aldrig forud lader sig nogenlunde rigtig anslaa, faas der først fuld dækning ved gentagne anvendelser i lig* nende arbejder, men bogtrykkeren er altid sikker paa straks at faa sit skriftmateriel gjort ukomplet. For sætteren er bog* arbejder i fremmede tungemaal i almindelighed heller ikke økonomisk tilfredsstillende, selv med de ret betydelige godt* gørelser, som de gældende betalingstariffer fastsætter, da hans kendskab til fremmede sprog sjældnere naar dybere end til en usikker forstaaelse af sprogenes bygning og et ordforraad, som væsentligst er samlet sammen ved et hastigt blik i en ordbog. For paa nogenlunde korrekt vis at kunne overføre i typesats et flydende skrevet manuskript i et fremmed sprog, maa sætteren have saa indgaaende kendskab til sproget, at han kan opfatte meningen i det skrevne; naar dette er tilfæh