Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
STEMPELSKÆRING
£ T__T frem træde i et forholdsvis højt relief, maa de in« ■| I I dre og ydre dele af fladen bortfjernes. Med grav* Kontrapuns stikken skrælles et lille lag af fladen bort udenom til bogstav h. ridset, hvorefter fladen indenfor skriftbilledets konturer ved et stærkt slag eller pres paa et stumpt stempel, kontrapunsen, drives ned i stangen. Udpunsningens dybde retter sig efter skriftens størrelse. Kontrapunsen er en hærdet staalstang med gravering i højt relief, hvis form og omfang stemmer overens med det tomme rum indenfor skriftbilledets
konturer. Da en del bogstaver er ens dannede, behøves der ikke særlige kontrastempler til alle typestempler; saaledes kan f. eks. det tomme rum i bogstaverne b p d q frembringes med den samme kontrapuns. Naar skrifttegnets indre konturer er tilfredsstillende skarpe og nøjagtig glattede konisk, udarbejd des de ydre konturer med fine file, hvorefter stangen med det udgravede skrifttegn slibes skraat af, saa at hele stemplet faar en overfladisk lighed med en overskaaren kegle. Efter at stemplet nøje er undersøgt ved aftryk paa papir, og alt er be« fundet at være i orden, er det færdigt til hærdning, der nu altid foretages i særlige hærdningsovne.
Den foran forklarede langsomme og besværlige, men fra et kunstnerisk standpunkt ene rigtige haandgravering af stem« pierne, gaar desværre mere og mere af brug. Allerede i en del aar benytter mange skriftstøberier automatisk ars i bejdende graveringsmaskiner. Stempler, der ucU -------n I graves paa maskine, er nøjagtigere i snittet end v haandgraverede stempler og forlanger af denne grund kun en let afpudsning a£ vinkelspidser og bøjninger. Udpunsningerne er dybere og kon* / turvæggene ensdannede i hældningen nedefter, ligesom skriftbillederne kan staa absolut retvink* lede paa stemplet. Endelig fuldføres maskinmæs« sigt fremstillede stempler i et tidsrum, der er 3—4 gange ringere end det, et haandskaaret stempel kræver. Men det kunstnerisk tiltalende præg af personlighed, som haandgraverede stempler ofte 1 ejer, savner de maskingraverede desværre altid.
Patriserne til større skrifter saavel som til or« stemplet. namenter o. lign, graveres nu altid i plane blokke