ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
RUSSISKE SKRIFTTEGN 203 OM SÆTNING AF RUSSISK]» Sats med andre skrifttegn end det la« tinske og de saakaldte gotiske alfabeter forekommer sjældnere i danske sætteres praksis, og naar det hænder, er det ikke i større omfang, mest kun som korte citater i videnskabeligt bogarbejde. Sats med russiske skrift* tegn danner for saa vidt en undtagelse fra denne regel, som de arbejder i det russiske sprog, der udføres hos os, næsten altid er af ren merkantil art. De forudsætninger, som man ønsker at finde hos en sætter, der paatager sig udførelsen af satsarbejder i de moderne kultursprog, gælder ikke for rus« sisk, græsk, hebraisk, arabisk eller andre sprog, der fremstilles med særegne skrifttegn. Naar sætteren er saa godt inde i tyds ningen af det fremmede alfabet, at han uden for mange fejh tageiser kan overføre et tydeligt skrevet manuskript i type* sats og samtidig formaar at undgaa de groveste forsyndelser mod sproget ved ordenes deling, opfylder han de krav, der med billighed kan stilles til ham. Som det ses af omstaaende fuldstændige alfabet, er de mo< derne russiske skriftformer blandingsgods, hentede flere ste* der fra. Den ene halvdel af skriftformerne er laan fra det græske og det latinske alfabet, men de bruges kun i visse tilfælde som tegn for lignende eller de samme lyde. Den anden halvdel derimod er særegne russiske lydbetegnelser. Ligesom i andre moderne sprog skiller trykskriften sig stærkt fra haandskriften, af hvilken grund det for en fremmed er overordentlig vanskeligt at tyde flydende skrevne russiske manuskripter. Et særligt tegn for andre sprogs mere eller mindre aspirerede h4yd findes ikke i det russiske alfabet; i fremmedord, der indeholder tegnet for h4yden, omskrives dette i'russisk til T (g): ro.nöepr'b (Holberg) eller udelades helt: AiiHM(5ajn> (Hannibal). Et særligt tegn for øJyden fin« des heller ikke, men erstattes i fornødent fald med e: Tére (Goethe). Tegnene rb (jerr) og b (jeer) bruges udelukkende som slutning af ord eller stavelser, hvis sidste bogstav er en medlyd; med t £aar den sidste medlyd en stærk betoning, med b en blød (I’op'iaKOB'b, Gortschakoff, y^epsKaTb,udersjatj,