Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

206 SÆTNING AF RUSSISK crajrL, stall, CTajiB, stalj). Ethvert russisk ord, som ikke slut« ter med en selvlyd, skal ende med et af disse betoningstegn. M ft (isje skratkoj) er ogsaa et slags betoningstegn, der brus ges som selvlyden i og giver denne en vis længde: nepBBift, pervuij. Udover de særegne skrifttegn frembyder den russiske ty* pografi intet særpræg. Satsreglerne er nærmest de tyske, men indrykningerne er hyppigst kun en geviert a£ skriftstørrelsen. For ordenes deling bør man mærke sig et par hovedregler. Et b, der staar mellem to selvlyde, hører til den første sta« 1 A B B r A E JK 3 H I K JI M H 0 n P C T y X u ’I III IH. f> bl b 4 9 10 3 e V H § * ] ( A B E I p (' 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 + » — V e q c T y P B i 1 ? 1 T> 3 ft - 1% Pkt. 2 I Pkt.g ! y K) bl 3 H M H 0 II 3 PkL 1 X K JI Spatier 11 > Gev. i m III a Mellem-rums-typer e a 4> r Kva- M d rater i il b 6 velse (pyraTejib*HE>iH), og følger der en selvlyd efter l, hører denne i almindelighed ogsaa med til den første stavelse (KpecTtHsHHHt). Mellem medlydene jiMHp vil der for det me« ste ogsaa kunne deles (cTpeMsHRHa, KOMsnara), medens mecU lydsforbindelserne 6ji, bji, mji, nji i tilfælde af deling altid gaar samlede ned i den næste linie, og det samme gælder ctbo, CTBa, cth og CTp. Bogstavforbindelserne npo«, bo3=, bso*, im>=, bt>», so«, 3a#, na«, iiajrßs, o«, o6«, 060«, co*, y*, npn= no«, nepe«, Cb«, co«, pas«, pasos og ot« i begyndelsen af ord er for det meste forstavelser, ved hvilke der kan deles. Naar der i mid* ten af ord findes et b mellem to medlyde, hører betonings*