Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF GRÆSK 207 tegnet selvfølgelig til den forudgaaende stavelse: pyraTejib* HbiH, men følger der en selvlyd efter b, hører denne sidste i almindelighed ogsaa med til den første stavelse: KpecTba* HHHTb. Mellem to ens medlyde kan der altid deles (Poocia, cy6«6oTa, pancH^Hbifi). Fremhævning i bogsats sker enten med kursiv, af hvilken en del former i udseende ligner haand» skriftens, eller med kapitæler, af hvilke der kun findes 9 fra de tilsvarende smaa bogstaver afvigende former: a b e i p c y * db. I foranstaaende skema er kapitælerne indklamrede. OM SÆTNING AF GRÆSK S 5 Naar der i typografien tales om græsk menes dermed saa godt som gamle grækeres sprog, der nu betragtes som hørende til de døde; de græske skrifttegn har dog holdt sig i brug i det nygræske eller romæiske sprog. I middelalderen havde skrift« tegnene en snørklet form, ligesom alfabetet var bebyrdet med over halvandet hundrede ligaturer, der ogsaa optoges i ty* pografien og først i det syttende aarhundrede opløstes i en* kelte tegn. Det i typografien forekommende alfabet bestaar nu kun af nedenstaaende 24 bogstavtegn. Foruden disse fin* des et par forældede former, som kun kommer til anvendelse Udseende Navne Betydning Udseende Navne Betydning A a Alpha a N v Ny n B ß Beta b sap (i] Xi X r Y Gamma g 0 0 Omikron 0 A 8 Delta d I I ar Pi p E £ Epsilon e P p Rho r z z; Zeta z Sigma s H n Eta e T T Tau t © & Theta th Y v Ypsilon y I t Jota i <I> Cf> Phi Ph K X Kappa k X X Khi kh A X Lambda 1 W ip Psi ps M n My m Q co Omega 0