Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SÆTNING AF GRÆSK
oo o ri
i citater; af disse er 0 for & det hyppigst forekommende, medens e er den ældste form for e. Begge disse tegn benyttes kun paa forlangende. Af o haves ogsaa en særlig Form q, som kun anvendes i ord, der slutter med bogstavet s.
De græske bogstaver bruges ogsaa som taltegn. For at kunne kendes som udtryk for talværdier faar i—3scifrede talstørrelser en accent acut (') foroven til højre, de .^cifrede en acut neden under til venstre (,a=iooo) og 5«cifrede en diæresis (") over tegnet (ä =10000)
i a' 7 ( 13 *Y' 19 ifl“' 70 0' 400 v'
2 |3' 8 q' 14 tb' 20 x' 80 n 500 <p'
3 y' 9 15 ie' 30 X' 90 Cj 600 x'
4 8' 10 1' 16 i:;' 40 p 100 p' 700 4>'
5 e' 11 ia' 17 50 v' 200 O' 800 co'
6 c,' 12 iß' 18 iq' 60 300 r' 900
Foruden sigma (c) eller digamma (/), der i flæng benyttes som tegn for tallet 6, er der efter n indskudt et gammelt bogs stav <: (koppa = q) for tallet 90 og efter co' et andet, for det græske alfabet fremmed, tegn Tfr (sampi) for tallet 900. Fler* cifrede talstørrelser skrives ligesom i de vestevropæiske sprog: ,a(oc;a'= 1891; ved 4*cifrede tal beholdes begge accenter, den første for at udtrykke tusendtallet, den sidste for at betegne, at det hele er en talstørrelse.
Under selvlydene a, q og æ staar ofte et lille tegn, der enten har form af et omvendt frakturkomma eller ligner et lille i; den sidste form er den mest korrekte; dette tegn, iota subscriptum kaldet, under et bogstav betyder, at vedkom« mende bogstav er en uægte tvelyd (diftong), hvor i ikke mere høres: q = e, ij = e(i). Iota subscriptum forekommer kun under a, n og co; ved de tre tilsvarende versalier bruges tegnet ikke; dobbeltlyden opløses her i to tegn: At, Hi, Qi.
Et par andre lydtegn er aandetegnene, der sættes over en* hver selvlyd, som begynder et ord, og over den sidste selv* lyd, hvis ordet begynder med en tvelyd. Der gives to aande* tegn; det ene, spiritus asper ( ), er stærkt aandende og høres i udtalen som h: icropi'a, historia, det andet, spiritus lenis (’), er svagt aandende og høres derfor ikke i udtalen: ccno, apo.