Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF GRÆSK o Cl Spiritus kommer foran de store bogstaver: ’Aoi'a (en uncU tagelse er dog den ægte tvelyd, hvor den kommer paa den sidste selvlyd), Oi/aXi'a, "Aibr^, Hades, Ai'be, Haide. Et p i begyndelsen af et ord betegnes stedse med spiritus asper: (SrjTcop; to p i midten af et ord faar hyppigt baade asper og lenis: IltSp^oc;, Pyrrhus. Apostrof benyttes i enden af ord som betegnelse for en bortfalden selvlyd. Et andet tegn, der har samme udseende som apostrofen, er den saakaldte koronis, der benyttes som Kasseskema for græske skrifttegn med underskaarne selvlyde. (Stjernerne angiver siden, hvor skrifttegnene er underskaarne.) et tegn for en sammentrækning af to selvlyde. Naar nemlig ord, af hvilke det ene ender og det andet begynder med en selvlyd, staar umiddelbart ved siden af hinanden, trækkes begge ord ofte sammen i ét, hvorved den ene selvlyd bort* falder, medens den tilbageblevne faar koronis over: touvolici for ro ovoucc, rorøoc for to &loc, invoc for o oivoq. Et andet lille skilletegn er diastole, der har samme form som vort komma; det benyttes som kendetegn for to ord, der skrives ens, men har forskellig betydning, f. eks. on (fordi) og ö,ti (hvilket). Tegnet staar umiddelbart op til bogstaverne. ■4