Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

210 SÆTNING AF GRÆSK Der gives tre accenter, nemlig: acut ('), tegnet for den skarpe betoning, gravis ('), tegnet for betoningens svækkelse paa den sidste stavelse, og circumflex ("), tegnet for den brede betoning. Med undtagelse af nogle faa tonlose en* stavelsesord maa ethvert ord have en accent. Acut kan staa over en af de tre sidste stavelser af et ord, circumflex over en af de to sidste. Gravis træder i stedet for acut, naar denne J B r A E z h\ 0 I K A M N S op7 p y T Y 0 X p — ß. 1 F e é r T •* ... 0) CO tb d) G) d) Cl) CO & CO CO I i V * - n 3 • V V V V V V V V V V V i o. V.. 8ft a„ 1 1 l l i i l i l i' l i' i l l i' i [ 0 6 6 O 0 0 6 0 'i il ß f) 'i il ij V V >1 ( é E 8 é E 8 8 £ å å ä g- -s ,, °- å ä ä ä å - \A „E O S T V e æ f - Ws Pkt. 4 ! Pkt.1; & 2 Pkt. 3 Pkt. „H ..I V >1 l 1 Punkt V 0 „0 „P z Jl Gev. |: „r J) 8 * a Mellemrums-typer E 8 v„ n Kva-drater <p y . <7 V (1) ß Sædvanligt kasseskema for græsk med faste accenter. (De med anførselstegn betegnede typer er underskaarne.) staar paa den sidste stavelse af ord, der ikke skilles fra det følgende ord i sætningsdelen ved et interpunktionstegn. Naar to selvlyde, der ellers danner en tvelyd, skal udtales som to enkelte lyde, sættes en diæresis (adskillelse) over det sidste bogstav, f. eks. févei (gene=i) for yévei (genei). Komma og punktum er i græsk ligesom hos os; semikolon og kolon har et fælles tegn, et punkt oventil i linien ( ); spørgsmaalstegnet ligner vort semikolon. De almindelige ud* raabs« og spørgsmaalstegn bruges dog ogsaa i græsk, og fin* des derfor altid i kassen. Af abbreviationer forekommer kun én i græsk, nemlig x. r. å. eller xvÅ. for x<xi ret Åoinct o. s. v.