Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF GRÆSK 21 I Det vanskeligste ved sætningen af græsk er ordenes bryd« ning, idet sproget ejer en mængde bogstavforbindelser, som ikke maa skilles fra hinanden. Af disse mærkes særlig: ßb, Yv> fy1, ^v> ’cp, xv, xr, pv, nv, ttt, oß, oft, esp, ött, ot, o<p, Ox, rji, <p9-, X{)‘ og xv; disse bogstavforbindelser saavel som medlydene K, X og i|> gaar altid over paa den følgende linie, naar der brydes foran dem: Trpä^ypara, yisyvMcoao, KcubjuEia, dra^po«;, ré«&vacav, irpcosxroc;, |iie«pvri«|Ltésvov<;, rcpés ößvc;, bei«7rviXetv, bicuGxdsirrco, xasta^eirXi^xö-ai, bE><3Tcö>Ti}q, biascp&etpeiv. Forstavelserne: &>iq=, bvc;«, etc;«, ex«, evs, e^, irpo^s, ouv?, Evv«, rpics maa under ingen omstændigheder deles. Udenfor disse strengt sproglige brydningsregler kan man dele efter en selvlyd, som £. eks. TtÉTtÅrpyov, xaAeio&cu, to Xaøai] o. s. v., ligesom ogsaa dobbelte medlyde (f. eks. pa/ovc;, ^Ysyiverai) og selvlyde, der ikke danner en tvelyd, (f. eks. dorvsdva^, ßoscorqc;) kan deles. Der findes to forskellige hovedformer for de græske skrift« tegn: det hældende snit eller kursivsgræsk, der er det hyp« pigst forekommende, og det lodrette snit eller antikvasgræsk, til hvilket de her benyttede græske skrifttegn hører. Ogsaa antallet af de til en fuldstændig skriftsats hørende skriftbil^ leder er forskelligt. Nogle skriftstøberes græske systemer indeholder over to hundrede særlige tegn, idet alle i græsk sats forekommende accentuerede skrifttegnsforbindelser, dog med undtagelse af versalieforbindelserne, har særlige typer. Andre skriftstøbere leverer kun særlige typer for de hyppigst forekommende forbindelser i de smaa bogstaver, medens de ikke saa hyppigt forekommende og versalieforbindelserne sammenstilles af to enkelte tegn. Endelig findes der systemer, i hvilke skrifttegnenes antal er indskrænket til et minimum ved at bogstavbilleder og accenter er underskaarne, d. v. s. støbte paa saa smalle typelegemer, at en større del af bille* deines tegning svæver frit i luften; underskæringen er £or de smaa bogstavers vedkommende paa højre, for accenter og store bogstaver paa venstre side af typelegemet. For trykke* rier, som kun lejlighedsvis og i ringe udstrækning har brug for græske typer, er disse systemer særdeles økonomiske, da et ringe kvantum skrift rækker langt, ligesom kasseinddelirv gen kan være let overskuelig; men til sætning af værker paa