Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TABELSATSENS TEKNIK 231 skydelinier paa stregernes keglestørrelse. Naar man er færdig med denne opstilling, fordeles den tiloversblevne plads nogen* lunde ligelig paa de forskellige kolonner, saa vidt muligt saa« ledes, at alle kolonner mellem to af hovedets kraftige ned« streger faar omtrent ens mellemslag. Af praktiske grunde bør man dog ikke udjævne mellemslagene paa langs ad kolonner* ne med mindre skydeliniestørrelser end 2 punkter (kvartpetit). Tabeller over to sider maa helst deles ved en hovedafde* ling, det vil sige: ved en kraftig streg, som gaar lodret gen* nem hele hovedet (se landbrugstabellen), men lader dette sig ikke opnaa, deles der ved et mindre afsnit. Der maa dog kun under særlig uheldige omstændigheder deles længere nede i hovedet end ved den anden vandrette delingsstreg (i det tek* niske sprog: anden etage). Synes man, at der er for rigeligt rum tilovers til formatbreddens udjævning — dette forekom* mer ofte ved tabeller med en forspalte med tekst paa den ene halvdel og kun talkolonner paa den anden halvdel — kan man gentage den lodrette skillestreg ved bundstegen paa begge halvdele (se skemahovedet side 221); i andet fald bortfab der skillestregen ved bundstegen helt (se tabelprøverne side 236—37). Det maa ogsaa tages i betragtning, at tabelsats altid fjedrer sig, det vil sige: den fylder noget mere end det antal punkter eller kvartpetit, som beregningen giver; man bør der* for indrette mellemslagene ved en af rubrikkerne saaledes, at der uden særlig tidsspilde kan knibes lidt i formatbredden. Tabelhoveder afgrænses sædvanlig foroven med en fedfin eller en halvfedfin streg. Til rubrikkerne bruges af rent prak* tiske hensyn hyppigst en brødskrift paa samme kegle som tabeltallene; kun rubrikker, der udfylder hele tabelhovedet i højden (altsaa ikke ved underrubrikker) eller rubrikker i før* ste etage, sættes i almindelighed med en halvfed eller anden fremhævningsskrift. Ogsaa naar teksten i en rubrik er saa knap, at den ikke staari passende forhold til det omgivende tomme rum i kolonnen, er det almindeligt at bruge en federe, bre* dere eller større skrift og yderligere udspile teksten ved spa* tiering. Det nobleste resultat opnaas imidlertid, naar man ude* lukkende kan holde sig til ét skriftsnit, nemlig det i værket benyttede, og bruge aftagende størrelser til hver etages rubrik« ker: den største i de rubrikker, som udfylder hele hovedet i