Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

2}2 TABELSATSENS TEKNIK højden, og rubrikkerne i første etage, én grad mindre skrift til rubrikkerne i anden etage og de rubrikker, som fra anden etage udfylder resten af hovedets højde, og saaledes fremdeles gradvis aftagende størrelser til hver etages tekst. Den endnu ret almindelige ufuldstændighed i sætteriernes skriftgarniturer gør imidlertid, at princippet vanskeligt lader sig gennemføre. Rubrikkerne kan stilles saavel paa tværs som paa langs ad ko« lonnestregerne; naar kolonnerne er saa brede, at rubrikkerne kan gaa ind paa den rette led, stilles de selvfølgelig saaledes, men saafremt rummet er saa knapt tilmaalt, at rubrikteksten ikke kan gaa ind paa det givne format, selv efter at være saa stærkt abbrevieret som tydelighedens bevarelse tillader, stilles teksten lodret i kolonnen. En saadan ordning maa ogsaa fore* trækkes, naar formatbredden er saa smal, at teksten giver ures gelmæssigt formede linier og mange brydninger. Rubrikker, der staar vandret i kolonnerne, sluttes altid ud paa midten af formatet, men lodret stillede rubrikker giver et roligere sats* billede, naar de sluttes saaledes ud, at alle linier faar den samme indrykning og mulig omløbende linier en lidt rige« ligere indrykning (se prøverne side 236—37). Rubrikker, der stilles lodret, bør ufravigelig begynde ved skillestregen meb lem hoved og fod. Med undtagelse a£ abbreviationer slutter ingen rubrik med punktum. Der bør i alle rubrikkolonner gøres den mest indskrænkede brug af tynde spatier, og tekst* linierne maa hellere være for slapt end for stift sluttede ud, naar umiddelbar nøjagtighed ikke lader sig opnaa. Ved fo» delingen a£ mellemslagene i rubrikkerne bør det paases, at de vandret stillede rubrikker staar nærmere den følgende end den foregaaende delingsstreg, medens de lodret stillede rubrikker derimod saa vidt muligt anbringes midt imellem de lodrette delingsstreger. Delingsstregernes kraft bør staa i et vist for* hold til rubrikkens betydning; lodrette streger, som udfylder hele hovedet, bør være de kraftigste, streger under første etage noget svagere og saaledes fremdeles trinvis nedefter. I almin« delighed benyttes dog kun halvfede og fine (eller stumpfine) streger til de forskellige felters adskillelse. Vand* og lodrette streger, der berører hinanden, bør stemme overens i billede. Et tabelhoveds højde indrettes saa vidt muligt saaledes, at der til hovedrubrikkernes adskillelse benyttes hele streger, da