Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TABELSATSENS TEKNIK 233 disse giver hovedet en højst fornøden fasthed, og man bør i det hele stræbe hen til at indskrænke sammenstykning af de lodrette delingsstreger mellem kolonnerne. Hovedets udspil ling i højden maa selvfølgelig staa i et vist forhold til talko* lonnernes udspiling, thi det ser ikke godt ud, at hovedet er stærkt udspilet, naar foden sættes kompres, eller omvendt. Under tabelhovedet sættes en begrænsningsstreg over hele formatet; denne streg maa ikke have et finere billede end no* gen a£ delingsstregerne mellem hovedets afdelingsgrupper (se prøverne side 236), men den kan godt være kraftigere, dog ikke kraftigere end tabellens øverste hovedstreg. I tabelhove* der, der inddeles i etager, maa sætteren stræbe hen til, at alle rubrikker i samme etage bliver lige høje. For med fordel at kunne udføre tabelsats, maa sætteren gaa rationelt til værks. Den første foranstaltning for en fornuftig økonomi er den foran omtalte omhyggelige udregning af alle enkeltheder i tabellen og umiddelbart derefter noteres de for* skellige felters punktantal saavel i bredde som i højde enten paa en lap papir eller helst paa selve manuskriptet. — Den almindelige praksis: at benytte vinkelhagen med den opstib lede udregning som mønster, er ikke heldig, først fordi man derved blokerer et vigtigt stykke værktøj, og dernæst fordi opstillingen gerne styrter sammen længe forinden den har gjort den tilsigtede nytte. Førend sætningen paabegyndes bør man samle sig alle de streger, tegn, udslutninger o. s. v., som udregningen viser, der kommer til anvendelse, saaledes at man ikke hvert øjeblik behøver at fjerne sig fra arbejdspladsen for langvejs fra at hente frem de ting, der er brug for. Som midlertidigt opholdssted for disse ting kan man godt benytte visse fag i sættekassen ved at lægge en løs papirforing over de deri værende bogstaver. Man bør heller ikke justere sin vinkelhage om hvert øjeblik, men paa én gang opstille alle kolonnetekster paa samme format. Uden en saadan arbejdsord* ning bliver tabelsats alt andet end pekuniært tilfredsstillende. Rubrikker over dobbeltsides^tabeller fordeles saaledes over begge halvdele, at de synes at være sluttede ud paa midten af hele tabelbredden, men man bør dog ikke uden tvingende grunde bryde det mellemste ord for at opnaa lige bred tekst paa hver halvdel. De ord, som staar i kanten mod bundste*