Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

234 TABELSATSENS TEKNIK gen, bør altid have en lille indrykning, for at de ikke ved arkets falsning skal komme saa tæt paa hinanden, at de synes at være ét ord. Levende kolumnetitler paa midten af dobbeltsides^tabeller bør kun anbringes paa udtrykkeligt forlangende. For at de levende kolumnetitler over tabellerne kan komme til at har* monere med de levende kolumnetitler over den fortløbende tekst, maa de selvfølgelig sættes ligesom disse, medens det til tabellens udvidelse fra bundstegen laante antal cicero slaas henholdsvis bag eller foran kolumnetitelen, alt eftersom denne har lige eller ulige kolumnetal. De levende kolumne* titler maa altsaa staa skævt paa tabelkolumnerne for at kunne Prøve paa et tabellarisk skema med fejlagtigt krydsede streger. holde register med tekstkolumnernes. Saafremt der under tekstkolumnernes levende kolumnetitler er streger paa hele formatbredden maa disse i alle tilfælde udelades paa dob* beltsidesdabeller. En tabelfods sammenstilling frembyder ingen vanskelighed der. Hvis der findes tekstkolonner paa tabellen, bør disse sæt* tes først, dels forat man kan se de omløbende liniers mængde, og dels for at kunne justere kolonnerne i højden. De korte rubriklinier (kr., øre, stk., pct. o. s. v.), der i almindelighed be> gynder talpillerne, sættes med en meget lille skrift og fjernes 2—4 punkter fra hovedets skillestreg og 4—8 punkter £ra den første talstørrelse i kolonnen. Kolonnernes højde reguleres ved mellemslag over og under den første og sidste talstørrelse, og reguleringen foretages først og fremmest med henblik paa at undgaa sammenstykning af nedstregerne. Mellemslagene bør