Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TABELSATSENS TEKNIK 235 være saaledes, at man med forholdsvis lethed kan knibe et eller et par punkter, hvis tallene fjedrer sig mere i højden end de ved tabellens slutning til tryk kan sammenpresses. Saa* fremt tallene ikke udfylder hele kolonnens bredde, bør der hellere slaas regietter eller skydelinier langs ad nedstregerne end fylde formatet ud med mellemrumstyper foran og bag talstørrelserne. Skydeliniers og stregers sammenstykning bør selvfølgelig ikke falde lige ud for hinanden. Tallene skal altid holde retning efter enere, tiere, hundreder o. s. v., og det sam= me gælder brøker, selv om der ikke finder sammentælling sted. Sammentælling nederst paa foden skilles fra talpillerne støder paa en kraftigere nedstreg. Det gælder for øvrigt som en ufravigelig regel i al skema= og tabelsats, at streger, der krydser hinanden, ikke maa skæres af streger med finere bib led, altsaa kan fine streger kun skære fine, dobbeltfine fine og dobbeltfine, halvfede fine, dobbeltfine og halvfede og saa* ledes fremdeles. Hvor fine streger krydser hinanden i sam> mentællinger, bør den vandrette streg dog helst være gennem* gaaende. Over og under sammentællingstallene bør man for tydelighedens skyld holde en lidt større skydning end den, der ordinært bruges mellem talstørrelserne. Under hele ta* bellen slaas undertiden en halv* eller helfed afslutningsstreg paa hele formatbredden. Tallene stilles i almindelighed enkeltvis direkte i skibet, og naar en talkolonne er færdig, slaas kolonnestreger og mellems slag paa, inden man tager fat paa den næste kolonne. Naar