Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

238 TABELSATSENS TEKNIK tabellen sættes kompres og kolonnelængden passer saaledes, at man kan benytte delingsstreger paa én længde, altsaa ikke stykker disse sammen af flere mindre, kan man med fordel sammenstille tabelfoden paa tværs og i vinkelhage som ab mindelig sats; mellemslagene sættes af udslutninger, og naar hele foden er færdig, stikkes delingsstregerne ned. Ved skudt tabelsats, eller naar stregerne maa stilles sammen a£ flere min« dre, egner denne maade sig ikke; derimod fremmer det ar* bejdet, naar man justerer vinkelhagen paa selve talstørrelser« nes formatbredde og sammenstiller tal og skydelinier som almindelig sats. I talkolonner, som indeholder usystematiske typetykkelser, £. eks. decimaler, sammenstillede af nævnere til skraabrøk, bindetegn og lignende, bør man saa vidt muligt undgaa ud= slutning med tynde spatier. I talkolonner med skydning kan der paa den ene side af talstørrelserne i nødsfald bruges ud* slutningstykkelser paa en mindre kegle uden at man derfor behøver at frygte spieser under trykningen; thi naar den sy» stematiske kolonnebredde er nøjagtig, vil trykket paa én side være tilstrækkeligt til at holde saadanne udslutninger nede. Denne udvej maa hyppigt benyttes i sætterier, hvis skriftma* teriel er indrettet paa ældre skriftsystemer. Efterhjælpning med papirstrimler kan ikke helt undgaas. Et tabelhoved viser sig altid noget stivere i bredden end formatets punktantal, og jo flere kolonner, det indeholder, des større bliver ogsaa fors skellen. For at raade bod herpaa maa der knibes noget i en eller et par kolonner og nedstregernes stilling i foden regu* leres med papirstrimler paa skydeliniehøjde. Strimlerne bør klippes af haardt, stærkt limet papir, da den fritliggende pa== pirkant altid udvider sig noget ved kolumnernes afvaskning efter korrekturaftrækningen. Efter formens tørring holder pa« pirkanten sig vedblivende tykkere end den skjulte del af strim« len, og jo lettere det benyttede papir opsuger fugtighed, des tykkere og haardere bliver kanten. Under trykningen kan saadanne papirstrimler undertiden tvinge hele tabelformen i én bestemt retning, saa at satsen efterhaanden lægger sig, og derved foranledige mangler saavel i sats som i tryk. Afhjælp* ning af slige mangler lader sig kun iværksætte ved fuldstæn* dig nyjustering af tabellen.