Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SÆTNING AF MATEMATIK
239
SÆTNING AF FORMLER ;
J I typografisk praksis omfatter begrebet matematisk sats alle arbejder, i hvilke
der dels i den løbende tekst, dels i særlige opstillinger eller formler findes mere eller mindre komplicerede opgaver i de højere regningsarter. For disse forskelligartede opstillinger bruges en mængde særegne tegn, latinske og græske bogsta* ver og forkortelser af latinske ord samt arabiske tal. Tegnene og forkortelserne har ligesom musiknoderne international be* tydning, hvilket dog ikke forhindrer nogle afvigelser i for* skellige lande. — De mest almindelige tegn er:
+ plus, mere
• mangfoldiggør (X)
— minus, mindre (4-)
• del med
— lig med
|| parallel
=|= parallel med (?£)
=H= lige og parallel
- |- plus minus, mere el. mindre minus plus, mindre el. mere
I lodret, perpendikulær
< X vinkel
zl spidsvinklet
( stumpvinklet
> større end
< mindre end
< x i forhold til
< kvadrat, ligesidet firkant
I I rektangel, aflang firkant /\ trekant
]/ rodtegn
$ integraltegn
5 differentialtegn (A) .... uendelig (mere)
00 uendelig (mindre) ~ ligedannet
O cirkel
( halvcirkel
^2 kongruent (s)
° grad
■V. lige vinkel minut sekund
tertie
abc bekendte størrelser xyz ubekendte størrelser
Paa højre side af størrelser, der betegnes med bogstaver, anbringes ofte mindre, højt staaende arabiske tal. Disse tal, som for det meste er tællere til skraabrøk paa bogstavernes kegle, betegner størrelsernes opløftning til et produkt (et højere tal eller potens) af lige store faktorer (a3=a a a).