Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
SÆTNING AF MATEMATIK
For de mest almindelige begreber bruges disse forkortelser:
r radius cosec cosecante
d diameter cot (cotg, ctg) cotangente
P periferi lim limes
n Ludolfske tal (3,14159) max maximal
X sum min minimal
log (lg) logaritme sec secante
arc arcus sin sinus
cos cosinus tang (tg) tangente
Latinske forkortelser i matematiske formler sættes altid med antikva skrift og slutter ingen sinde med punktum. Naar or* dene uden at være forkortede forekommer i fortløbende sats, glider de ind i retskrivningen som alle andre fremmedord, der er optagne i sproget: kosekanten, logaritme, tangenten. MATEMATISKE FORMLER. Sætningen frembyder tit de største bryderier, som kan forekomme i en bogsætters praksis. Han gaar selvfølgelig oftest til gerningen uden den ringeste forstaaelse af de indviklede og mere eller mindre skø« desløst nedskrevne opgavers betydning, men selv om han ikke helt savner kendskab til manuskriptets tydning, er det ham alligevel ikke let at gengive det korrekt, fordi det forhaanderv værende typemateriales ufuldkommenheder og ufuldstændig* hed hver time paa dagen stiller sig i vejen for en rationel ucU førelse af formlerne. Da den typografiske udførelse i alle tilfælde gaar meget langsomt fra haanden, bør sætteren have den lettest mulige adgang til alt det forskelligartede typema* teriale, han under arbejdets fremskriden har brug for, saa at han ikke yderligere taber tid ved at skulle søge det op paa forskellige steder. Ligesom ved tabellarisk sats bruger man i almindelighed de af sættekassens fag, der ikke kommer til anvendelse i den fortløbende sats, som midlertidigt opholds* sted £or matematiske tegn, brøktal, streger og græske bog* staver o. s. v., men for det særegne matematiske typemateria* les mangfoldighed og uensartethed forslaar slige primitive foranstaltninger ikke. Særlige »matematiske kasser« findes vel undertiden i større bogtrykkerier, men som alle andre alle* mandskasser udmærker de sig hyppigst ved at være ufulch stændige og deres indhold en blanding af snavs og fisk. Naar