Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF MATEMATIK 241 man jævnlig kommer til at sammenstille matematiske og ke* miske formler, er det mest formaalstjenligt at indrette sig en særlig matematisk kasse ved at stille en tom sættekasse paa reolen ved siden af arbejdspladsen og ordne typeindholdet efter sit særlige behov. Navnlig udslutningsmateriellet maa være systematisk og gradvis opstigende fra den mindste til den største brugelige kegle, da de i formlerne forekommende tegn hyppigst er af forskellig størrelse og derfor forlanger en omhyggelig udjævning ved under* og overlægning eller ved sammenstilling af forskellige keglestørrelser. Matematisk sats udføres hos os altid med antikva som hovedskrift. For det meste sættes formlernes hovedpartier med skrift af samme størrelse som den, hvormed den fort* løbende tekst udføres, men det kan ogsaa forekomme, at formlerne i det hele udføres med en grad mindre skrift end tekstskriften eller at det af formlernes indhold, som staar paa én linie, sættes af tekstskriftens størrelse, to over hinanden staaende bogstaver eller tal derimod med en én grad mindre skrift. Om disse forhold maa der imidlertid træffes mundtlig aftale med forfatteren. Det er i det hele taget til gensidig fordel, at sætter og forfatter inden et matematisk arbejdes paabegyndelse konfererer med hinanden, thi ændringer i kor« rekturen kan ofte være ensbetydende med fuldstændig onv sætning. Enkeltstaaende bogstaver i formlerne sættes hyp® pigst af kursivskrift, og disse saavel som tal og matematiske tegn skilles fra hinanden med en ringe mellemrumstype, i almindelighed en fjerdedels geviert af skriftstørrelsen (a + b (— 1) + c(— i)2 + c/(— i)5 + • • •); flere sammenhængende bog* staver alene eller bogstaver og tal i forening stilles derimod tæt sammen, og kun i tilfælde af uensartet skriftvidde regu* lerer man af skønhedshensyn mellemrummene med tynde spatier (jx+jy — 2z + v— 9). De smaa bogstaver og tal, som rykkes op i de større bogstavers eller tals overkant (exponentes) og de tilsvarende i de større bogstavers under* kant (indices) stilles altid tæt paa (n!, mn, a2 bm). Exponentes og indices af tal sættes hyppigst af tællere og nævnere til skraabrøk, men forekommer der almindelige brøker i forms lerne maa disse under ingen som helst omstændigheder sam« menstilles af skraabrøktal (7^ a — 1^). 16