Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
242
SÆTNING AF MATEMATIK
Multiplikations (■), plus* (+), minus* (—) og lighedstegn (—) o. s. fr. skal i sammensatte formler altid staa paa midten af den kegle, som formlen udgør, saaledes at de holder nøj« agtig linie med stregerne og det skilletegn, som mulig slutter:
A Aa.S d Aa Aa a a e~ d 'ÄTl~n'
Som bekendt har skriftbillederne i tekstskrifter paa petit* kegle 1 — i’/z og paa korpus 1’/z—2 punkter kød ved foden; af skønhedshensyn bør man nogenlunde regulere skillestre* gernes midtstilling ved at slaa en skydelinie under stregerne:
AAa.Sd Aa a a
— — ——— • ----= n ■ -— = mn------p ----
E D Ae.s Ae a + e a+e1
Ved sammenstilling af matematiske formler bør sætteren gaa planmæssig frem, og han maa stedse regne med typogra* fiske maal saavel ved formlernes samlede højde som ved de enkelte leds bredde. Udslutningen a£ det forskelligartede typemateriale indenfor et bestemt format maa ogsaa indrettes saa fornuftig, at der gøres den mindst mulige brug af ispunkt spatier, da disse baade fjedrer sig stærkt og meget let, navnlig naar de benyttes til udjævning af usystematiske skrifttykkeb ser, kan glide bort fra det sted, hvor de hører hjemme. Saa* fremt noget saadant hænder, kan formlen blive aldeles ufor« staaelig. Udslutningen f. eks. af hosstaaende formel:
bør indrettes saaledes-som vist paa omstaaende eksempel. Det koster ganske vist en del eftertanke og vil forekomme den uøvede sætter alt for omstændeligt, men er alligevel den eneste rette maade, da intet udslutningsstykke under satsens forskellige vandringer senere kan glide bort og satsens fjeder* kraft samtidig derved indskrænkes til et minimum.
De forskellige figurer, der hører sammen i en formel (rods tegn, klammer, parenteser, integraltegn) eller omslutter en flere etager høj formel, bør korrespondere i størrelse, saaledes