Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SÆTNING AF MATEMATIK 243 at retningen foroven og forneden opretholdes. Og ved sam< menlignende formler, der stilles umiddelbart under hinanden, bør i alt £ald de vigtigste regningstegn og de enkelte størreb ser saavidt, formatet tillader det, staa lige under hinanden: p : (100 — p = 46* : r8y x : y = 9p 123(1000 — p Formler, der fylder saa meget i bredden, at de ikke kan gaa ind i én linie, deles ved et af de almindelige regnings* tegn, og dette anbringes for det meste baade i slutningen af den første linie og i begyndelsen af den omløbende linie: Q+ — 4-E j 100 —o'427é9p + (o’oo4 + o.001403p) (f++ , / &z\l + (o-00009 + o’000113p)I t + t Der maa dog under ingen som helst omstændigheder deles mellem to parenteser. Saafremt udelelige perioder er meget udførlige, og det er udelukket, at formlerne tør gaa ud over det givne satsformat, maa man gøre en dyd af nødvendig* heden og ty til brugen af en smal accidensskrift for de mest udførlige perioders vedkommende. Ligesom i al anden sats, der sammenstilles af mange og uensartede typer, er det af stor betydning for satsens fasthed at benytte regietter paa fuld formatbredde over og under formlerne, og i delte formler tillige en tynd regiet mellem den første og den anden linie. KEMISKE FORMLER. I alt legemligt findes usammens satte stoffer, der kaldes grundstoffer eller elementer. Den mindste del, i hvilken et legeme ad mekanisk vej lader sig sønderdele, kaldes et molekul, men et molekul lader sig atter dele i atomer, det vil sige: i dele, som er saa ringe, at 16*