Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

12 STØBEINSTRUMENTET alle anstrengelser har været forgæves; er der vundet fordele paa nogle steder, gaar disse tabt hundredfold paa andre punk* ter, som betyder uendeligt mere for typografien end relativ billighed og styrke. Typernes dannelse foregaar i et af hærdet og poleret staal yderst omhyggeligt forarbejdet støbeinstrument, der indsæt* tes i en støbemaskine. Støbeinstrumentet bestaar af to i hin« anden sluttende halvdele, over* og underdel, som, naar de er stillede sammen, kun lader et efter typens kegle, skrifttyk* kelse og skrifthøjde afpasset rum aabent for det indflydende skriftmetal. Aabningen, hvori typelegemerne dannes, frem* bringes af »kernerne«, der gaar gennem næsten hele instru« mentet. Aabningen lukkes ved den ene ende af den bag ker« nerne indsatte matrise, der fastholdes her ved en rigle, medens den modsatte ende aabner sig tragtformig og først lukkes luft* tæt af støbemaskinens støbemund i det øjeblik, denne udspyr et vist kvantum flydende metal i aabningen. — Vore dages støbeinstrumenter er hyppigst kun indrettede til at støbe ty* pelegemer paa én bestemt kegle; et støbeinstrument, der er indrettet for korpuskegle, kan ikke omstilles for petit* eller cicerokegle. I støbeinstrumenter, der er indrettede til kun at støbe typer paa det Didot^Bertholdske system, i hvilket kegle og papirhøjde uforanderlig er fastslaaede paa grundlag af meteren, kan højden af de a£ kernernes flader, som dan* ner maalet for keglestørrelserne, overhovedet ikke ændres det mindste. Kernerne er to plane staalstykker, af hvilke det ene er anbragt i støbeinstrumentets overdel, det andet i dets under« del; rummet mellem kernernes mod hinanden staaende side« flader fastsætter det foranderlige maal for typernes tykkelse og dets dybde maalet for højden af typelegemernes skaft. Men saafremt støbeinstrumentet er indrettet for typelegemer paa irregulære skriftsystemer, i hvilke hverken enhedens størrelse eller papirhøjden er bestemt fastslaaede og derfor veksler no« get i de forskellige trykkerier, maa ogsaa begge vægflader, som danner støbeaabningen for typens kegle, kunne gøres lidt højere. En saadan omjustering, der foretages efter prøve* typer fra det trykkeri, skriften skal støbes for, andrager for det meste en ubetydelighed, men maa alligevel udlignes om< hyggeligt, da selv en afvigelse fra prøvetypernes kegle af en