Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Accidensarbejder er l fællesbetegnelse for tryksa* ger, i hvilke en større eller min« dre del af teksten, modsat den glatte og ensformige bogsats, er ordnet i afvekslende smalle og brede linier eller liniegrupper, og i hvilke et forskelligartet og i størrelse og dekorativ kraft* udfoldelse forskelligt virkende typemateriale spiller en frem* trædende rolle. Betegnelsen accidens stammer fra typografiens ældste periode, men hine tiders accidenser havde kun ringe berøring med vore dages; de primitive former svarede langt fra til formaalet, og deres økonomiske betydning for fagets udøvere var, som navnet ogsaa siger — accidentia betyder bifortjeneste — ikke stor. Da handlende og haandværkere i ældre tider som middel til omsætningens fremme mere gjorde brug af byens udraaber end a£ bogtrykpressen, var typogra* fien saa godt som fuldstændig henvist til udførelsen af tryks arbejder i bogform. De faa accidenser, der forekom, blev ikke som i vore dage fremstillede med delvis særligt type» materiale, udover at de større titelskrifter og datidens typo grafiske ornamenter (»røskener«) brugtes rigeligere i disse end i bogarbejderne. Accidensernes nutidige former og udstyrelse skyldes for» nemlig litografiens opfindelse. Da den ny kunst formaaede at efterligne enhver haandskrift nøjagtigt og kunde udføre alle slags skematiske arbejder klarere end de lod sig skrive, ligesom mangfoldiggørelsen var forbunden med forholdsvis ringe omkostninger, vænnede handel og haandværk sig snart til den bekvemmelighed at lade formularerne til deres reg* ninger og øvrige skriftlige fornødenheder ved omsætningen trykke, hvorved trykkunsten aabnede sig et nyt virkefelt. For bogtrykkerne stillede sagen sig derimod saaledes, at de efterhaanden mistede alf det accidensarbejde, som nu lod sig