ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
250 ACCIDENSMATERIELLET fremstille sirligere i litografi; haandpressernes bløde tryk og vældige præg, der passede ypperligt for bogtrykkaraktererne, kom tilkort overfor den ny kunsts blege og glatte tryk. Først efter midten af det foregaaende aarhundrede naaede typo* grafien saa vidt frem, at den blev i stand til at optage kon* kurrencen, og ved de nyere opfindelser paa alle typografiens omraader lykkedes det ikke alene at fravriste litografien det tidligere tabte arbejde, men ogsaa at holde og udvide det vundne terræn. Hertil er den omstændighed, at litografien har vanskeligt ved at gengive den almindelige trykskrifts distinkte karakter saa godt som typografien, en væsentlig for« del i konkurrencen. Accidenserne spiller nu en saa vigtig rolle, at ikke alene ethvert trykkeris kræfter mere eller min« dre tages i brug derved, men at mange typografiske forret* ninger vælger udførelsen af denne slags arbejder som hoved* formaal. Accidensernes økonomiske betydning for det typos grafiske fag er stor, men denne betydning er kun vunden paa den ældgamle tekniks bekostning og ved opgivelse af tidligere tiders kunstneriske syn paa fagets frembringelser. ACCIDENSMATERIELLET af det typografiske ao : har antikva^karakter. Antikva er ikke alene mere anvendelig end fraktur, idet ver* salier alene og versalier og smaa bogstaver i forening danner selvstændige former for accidenslinier, men antikva i uforsi* ret skikkelse er ogsaa tydeligere end fraktur, og i accidens* arbejder spiller hensyntagen til tekstens letlæselighed og skriftformernes tiltalende fremtræden enkeltvis selvfølgelig en vigtig rolle. Grundmaterialet for accidensarbejder er de almindelige antikvaformer i gammel og ny stil, de til disse svarende kursivskrifter (se prøverne i første afsnit) samt de til bogskrifterne hørende, men i henseende til udstrækning i bredde og i kraftudfoldelse afvigende fremhævningsskrifter. Dette materiale burde være tilstrækkeligt for ethvert formaal, men er det desværre ikke. Tidens paagaaenhed i handel og vandel kræver ogsaa i mangfoldige accidenser grovere midler for at vække læsernes opmærksomhed end de, det enkle type*