Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

14 TYPERNES STØBNING og støbeinstrumentets konisk formede kanal ind paa matrisen. Umiddelbart derefter gaar instru« mentet atter tilbage, de to halvdele glider fra hin« anden, og den støbte type, der et øjeblik fast* r* holdes ved en lille flad stift, støbemærket, falder | ud paa en glidebane og derfra ned i en samler / N____J kasse. Den foran berørte tragtformige udvidelse af / I \ støbeinstrumentets ene aabning har til formaal at \|______1 afgive plads for et overskud af flydende metal, som Type med tap. i størkningsøjeblikket øver et tryk paa typelege* mets indre masse og derved bidrager til, at dennes tæthed bliver den stærkest mulige. Dette overskud af metal størkner sammen med den egentlige type som en konisk tap, »gussen« eller støbetappen. Kompletmaskiner er komplicerede appara* ter, der fra et eller to støbeinstrumenter automatisk besørger typernes støbning og den nedenfor nævnte færdiggøring under ét. Maskinerne afleverer typerne i lange rækker, som efter en kritisk revision er færdige til inddeling i linier og stykker. De forskellige støbemaskiners ydeevne er højst forskellig. Bestemte tal lader sig dog ikke opstille, da støbehastigheden meget afhænger af typelegemernes størrelser og andre forhold. Større skrifter maa støbes paa mere langsom gang end smaa, da metallet ved de store fordrer lidt længere tid til størkning end ved de mindre typelegemer. Men lægger man almindelige typer paa korpuskegle til grund for vurderingen af en gens nemsnitlig produktion, kan man anslaa de ældre støbemaski* ner for haandkraft til at være i stand til at levere omkring et tusinde ikke færdige typer i timen, de nyeste dobbebkomplet* maskiner, der paa samme tid støber fra to matriser og to stø= beinstrumenter, til 8—10000 fuldt færdige typer, og englæn* deren Fr. Wicks støbemaskine, med et stort antal matriser paa en roterende skive, til omkring 60000 pr. time. I mod* sætning til de moderne støbemaskiners betydelige ydeevne formaaede en dygtig og ihærdig arbejder ved de gamle haancU støbnings^apparater, der først for en menneskealder siden gik ud af kurs, ikke at naa op over 200 typer i timen. HaancU støbte typer var tættere i massen og vejede derfor omkring 10 procent mere end nutidens maskinstøbte. Holdbarheden er omtrent ens, da den nyere trykteknik ikke paa langt nær