ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
TYPERNES FÆRDIGGØRING 15 øver saa stærkt slid paa skriftbillederne som i haandpresser* nes og de ældre hurtigpressers tid. Ved de ældre støbemaskiner maa typerne efter fuldbragt støbning endnu undergaa en vidtløftig efterbehandling, fær= diggøringen, inden de er færdige til brug i sætteriet. Først maa støbetappen afbrydes, hvilket ved mindre skrifter gøres mellem fingrene, ved større med en hammer. De ru støbe* kanter, »graterne«, paa typelegemerne slibes af ved at gnide dem paa en sandsten, medens typelegemer med overhængende dele af skrifttegnene (j f Å) glattes med en fil eller fræses paa en maskine. Derefter stables typerne op i lange rækker i en slags vinkelhager, anbringes med billedfladen nedefter paa det saakaldte bestødningsbord og spændes her fast mellem to parallele jernskinner. Typer med irregulære papirhøjder støbes altid i instrumenter med dybere kerner end der findes skrifthøjder, og høvles derefter af til den forlangte højde paa bestødningsbordet. Ved samme lejlighed »bestødes« typerne, det vil sige: der høvles en flad rende i typelegemerne paa det sted, hvor støbetappen har siddet. Typerækken vendes derefter med billedet opefter og glattes paa den anden side for de tilbageværende rester af graterne, og hvis skriften for* uden den eller de signaturer, som ophøjede lister i støbe« instrumentet indretter under støbningen, skal have en ekstra signatur, besørges dette ogsaa paa bestødningsbordet. Sluttes lig undersøger færdigmageren hele typerækken under forstør« relsesglas, skyder typer med støbefejl ud, hvorefter skriften er færdig til inddeling i stykker og indpakning til forsendelse. TYPESYSTEMATISERINGER For at sætteren skal kunne stille de enkelte bogstavtegn sammen til ord og sætninger, linier og sider, som i pressen formaar at give ty« delige og smukt virkende aftryk, maa alle til et typografisk alfabet hørende typer være i nøjeste overensstemmelse med hverandre, saavel i højde (papirhøjde) som i kegle, thi hvis højden ikke er ens, kommer nogle af skriftbillederne enten slet ikke eller kun utydeligt frem, og naar keglen ikke er ensartet, vil skriftbillederne heller ikke være det, og