Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VALG AF SKRIFTSTØRRELSER
270
anden mere eller mindre udførlig tekst kan uden skade for forretningsmanden holdes paa en beskeden plads; den læser, der har interesse for det, der falbydes, skal nok gennemgas det hele uden hjælp af pegepinde. Hvis man kunde opnaa tilfredsstillende resultater i accidenssatsen ved kun at holde sig ovennævnte almindelige forskrifter efterrettelige, vilde ao cidenssætterens hverv ikke være saa vanskelig at udfylde, som det i de fleste tilfælde er. Alene opnaaelsen af ensartethed i skriftvalget kan vende op og ned paa forholdene. Det hoved» sagelige indeholder ofte saa mange bogstaver, at det ikke la* der sig bringe ind paa formatbredden og derfor maa indret* tes til to eller flere linier; men disse kan ikke sættes med den samme skrift, uden at det hovedsagelige fremtræder for stærkt i hele satsen; de af ordene, som man formener indeholder stikordene, gøres til hovedlinie, de øvrige maa derimod ind* rettes dels som mindre betydende, dels som aldeles under* ordnede begreber under hovedgruppen. Opnaaelsen af linie« faldet, hvad enten man nu vil benytte det tredelte eller de moderne, kan ogsaa forandre forholdene betydeligt; en linie, der indeholder faa bogstaver og ikke uden forsyndelse mod almindelige skønhedsregler ved spatiering lader sig drive ud til den bredde, man har brug for, maa gøres en grad større end man oprindelig har tænkt sig passende, og en anden indeholder saa mange bogstaver, at den nødvendigvis maa sættes med en grad mindre skrift end oprindelig tænkt. I
CARL HANSEN
PARISER OG WIENER SKOTØJSETABLISSEMENT
KJØBENHAVN • BREDGADE 18
merkantile accidenser kan man vel i almindelighed antage, at det, der faldbydes, er det hovedsagelige, men forskellige forhold kan tvinge sætteren til at vende om paa skriftstør^ relserne. Hovedlinien skal, som foran omtalt, helst være baade den største og bredeste i hele formen, men naar den, som i hosstaaende eksempel, indeholder et stort antal bog* staver, og af den ene eller anden grund ikke lader sig dele