Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TYNGDEPUNKTETS VEKSLEN 283 punktet tilsyneladende i en enkelt linie, den største og kraf> tigste, der helst samtidig ogsaa maa være den bredeste. Ved selvstændige titelformede opstillinger mellem kompakte teksts kolumner (smuds* og afdelingstitler), som tilsyneladende skal staa paa midten a£ papirfladen, f. eks. cirkulærer paa én side med og uden titelformede linier og lignende accidenser, ska* bes tyngdepunktets rette iagttagelse kun ved samarbejde meb lem sætter og trykker (se side 280). I étbladsaccidenser med omramninger (adressekort og lignende), der af trykkeren indrettes paa midten af den givne papirflade, maa tyngde* punktets markering udelukkende besørges af sætteren. Bestemte regler for tyngdepunktets iagttagelse ved juste» ringen er det umuligt at opstille allerede af den grund, at det forandrer plads efter formatets og titelliniernes udstræk« ning i højde og bredde. En treliniet titelsats, der skal synes at svæve paa midten af papirfladen, vil ikke have den sam« me stilling i højformater og tværformater; i de sidste løfter den linie, der fremtræder som satsens støttepunkt, det vil sige den bredeste, sig kun ubetydeligt over papirets matematiske midte (se side 282), thi tværformaterne virker fortrinsvis i bredden, og den strækning, øjet maaler fra oven og nedefter, er forholdsvis ringe. I højformater derimod har de samme linier et større spillerum i højderetningen og maa derfor stik les højere op over papirfladens midte (se side 279). En en; kelt titellinie, som f. eks. et trykkested eller en smudstitel, maa paa en kolumne i smaat oktav stilles mindst 2V2 cicero over kolumnens midte for at linien ikke paa det trykte og falsede ark skal synes at staa under papirets midte; er for« matet taget paa tværs, vil omkring halvdelen af denne op= løftning over midten være den rette. Indeholder satsen flere linier under den bredeste, saa tiltager den i vægt, som til« syneladende yderligere trækker hele satsbilledet nedefter, af hvilken grund tyngdepunktet i saadanne tilfælde maa lægges højere (se side 279). I titelsats, som spredes over hele sats« fladen, ligger tyngdepunktet (eller støttepunktet, hvis den kraftigste linie er kort) i høj formater omtrent paa det sted, hvor tværbjælken paa et kors har sin plads, det vil sige i den øverste fjerdedel af kolumnehøjden (se side 281). Nøj= agtig paa samme sted vil tyngdepunkt (eller støttepunkt)