Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

284 SPECIEL ACCIDENSTEKNIK selvfølgelig ikke ligge, selv ved satsforme af ens højde, da de forskellige arbejders ejendommeligheder bevirker forryk« ninger; ved en bogtitel f. eks. ligger det noget højere (se prøverne paa side 281) end ved et diplom eller et tableau, thi bogtitlernes form er i almindelighed mere langstrakt og slank end de sidstes, der hyppigt har bredere linier og i det hele er mere fuld og kompakt. I de foran fremsatte almindelige betragtninger over tyng» depunktets og støttepunktets stilling i titelsats af forskellig højde er der kun tænkt paa titelordninger i det tredelte li* niefald, men de samme principper gælder ogsaa for titelsats i de moderne liniefald i de tilfælde, hvor satsbilledet ikke spredes over hele kolumnens højde. Principet for titelformede opstillinger, som spredes over hele kolumnehøjden, er i de moderne liniefald til en vis grad opnaaelsen af den samme ydre form i titelarrangementerne, som i den glatte bogsats, og af denne grund stræbes der efter at faa den øverste og nederste titelgruppe arrangeret paa bogens formatbredde. SPECIEL ACCIDENSTEKNIK $ De i det foregaaende omtalte betinge!* ® ser for accidenssatsens tiltalende frem« sS træden er overalt de samme. Det, der skiller de forskellige accidensarbejder fra hinanden, er den indre betydning, som kan lægges i dem: om de udelukkende eller til dels skal be« tragtes som havende betydning i ideel henseende eller de skal klassificeres som hørende til den ligefremme materiale stiske reklame. Ved at sammenligne titelen til et skønlitte» rært eller videnskabeligt arbejde med titelen til en omfangs* rig prisliste vil forskellen paa grund af den indre betydning i bøgernes indhold være iøjnefaldende i satsarrangementet. De er strengt taget begge bogtitler, men i den første har oplysningerne om bogens udstyrelse, forlæggerens navn og hjemsted o. s. fr. lidet eller intet at gøre med hovedsagen: betegnelsen af bogens indhold, af hvilken grund de egent* lige bogtitler bestaar af flere løst forbundne dele; i den sid« ste derimod danner titellinierne oftest et udeleligt hele, nem* lig den forretningsmæssige anbefaling. I typografisk praksis