Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

288 TITELFORMERNES UDVIKLING adskiller sig dog kun fra de sædvanlige indgangslinier over begyndelsessiden ved at være anbragt øverst paa forsiden af det sædvanlige smudsblad. Det femtende og halvdelen af det sekstende aarhundredes bogtitler har kun faa og svage berøringspunkter med vore dages; af overskuelighed og logisk sammenhæng i gengivelse a£ titelteksterne findes ikke spor. Betoning af det væsentlige, bogens navn, enten ved fuld gengivelse af en sætningsperiode eller ved stikord, som ved deres størrelse og stilling paa si» den straks forklarer læseren, hvad bogens tekst omhandler, træffes vel, men beror altid paa titelmanuskriptets tilfældige affattelse. Ligesom i de tidligere indgangslinier oven over begyndelsesteksten sættes den første linie med den største forhaandenværende skrift, uden hensyn til, om denne linies tekst er af særlig betydning for opfattelsen af bogens emne eller ej; den kraftigste linie indeholder ofte kun et par sta« velser af et underordnet ord, medens de følgende linier med de vigtigste begreber sættes med en eller flere mindre skrift» størrelser, ganske som bogtrykkeren er velhavende til. Sprog* lige fordringer ved titelsatsens arrangement havde datidens sættere ingen anelse om; ord deltes midt i stavelser, under* tiden endog mellem medlydsforbindelser, som ikke tør skib les (Schlifft), skilletegn brugtes paa den mest fornuftstridige maade, fordobledes eller blev helt udeladte, ganske som det passede sætteren, og ret ofte finder man begyndelsen af et ord sat med stor skrift og med store og smaa bogstaver, re= sten af ordet i den følgende linie med versalier af en mindre skrift (se side 287, fig. 5). Titelteksterne formedes paa højst forskellig vis: som fortløbende sats eller som vore dages ræk* kesats med den første linie paa fuld formatbredde og de følgende rykkede lidt ind (side 286, fig. 4). Større og min« dre billeder, initialer, trykkermærker og randforsiringer spil« ler en vigtig rolle i hine dages bogtitler, enten som udfyld* ning ved kolumnernes udspiling i højden, naar titelteksten er for knap til alene at kunne markere kolumnens størrelse ved de forhaandenværende faatallige skrifter, eller som blot og bar dekoration. Titelsidens dekorative virkning var over= hovedet vistnok det eneste, der tilstræbtes i det femtende og halvdelen af det sekstende aarhundrede.