Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

UNDERORDNEDE BOGTITLER C7\ ri SMUDSTITLER. For at beskytte en bogs hovedtitel har man foran denne den saakaldte smudstitel. Oprindelig var smudstitelen et ubenyttet blad, senere trykte man bogens navn derpaa og saaledes bruges det endnu. En smudstitel, der bestaar af flere linier, ordnes ligesom enhver anden titel« sats, enten med en hovedlinie, der ogsaa helst maa være sats* billedets støttepunkt, og et par noget mindre linier, eller med hele titelteksten udført med den samme skriftstørrelse, hvis det kan passe til et godt liniefald. De benyttede skriftstør* reiser i smudstitler bør ikke være for fremtrædende; arrans geres smudstitelen paa gammeldags vis, kan hovedlinien være en ubetydelighed større end den skriftstørrelse, man anvender til en hovedrubrik over en nedrykning paa det givne format; arrangeres smudstitelen derimod paa moderne vis med kun én skriftstørrelse, vil det oftest være heldigere at gaa en grad tilbage. I begge tilfælde bør skriftstørrelsen ikke gerne falde sammen med afdelingstitlernes, hvis der findes saadanne i bo« gen, da disse er ulige vigtigere. Tyngdepunktet ligger altid saa meget over kolumnens matematiske midte som forholds« mæssigt vist paa prøverne side 279. I almindelighed kan et mellemslag mellem de enkelte linier af skriftbilledets stør* reise af den største af skrifterne antages som maksimum. Som omtalt i det forudgaaende afsnit er det heldigst for titelsat* sens fremtræden, naar linierne fra den bredeste linie formincb skes op* og nedefter; naar en toliniet titelsats formindskes opefter, sætter man gerne en lille streg eller et ubetydeligt ornament under den brede linie (se side 293), for at skaffe titelformen den ønskede formindskelse nedefter. Formindskes satsen derimod nedefter fra hovedlinien (se side 293), er man ude af stand til at regulere liniefaldet opefter. En enliniet smudstitels form snarere forringes end forhøjesved brugen af streg, og en treliniet er i sig selv saa fuldkommen (se side 279), at en yderligere formindskelse nedefter kun skader. I smuds* og afdelingstitler bør hovedlinien eller den linie, hvori støttepunktet findes, kun undtagelsesvis spiles ud over hele formatbredden. Smuds* og afdelingstitler, der, som i nærvær rende bog, anbringes øverst paa siden, har intet tyngdepunkt i formatet, men bør have et overslag, der stemmer med den plads, kolumnetitelen i værket andrager. 19*