Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

20 DET METRISKE SYSTEM franske fod allerede i den store revolutions tid afløstes af me« teren, og da ikke alle franske skriftstøbere søgte bistand hos »Fonderie Générale«, naar deres maaleinstrumenter trængte til fornyelse, var der kommen synlige afvigelser i systemet. I stedet for i fællesskab at finde en enhed, der paa en simpel maade var i overensstemmelse med meteren, som allerede den* gang var det lovlige maal i de fleste tyske stater, gik hver skriftstøber sin egen vej. Nogle anskaffede sig autoriserede maaleinstrumenter fra Paris, andre dannede sig instrumenter efter typer, der var støbte i Frankrig, og atter andre fandt et tilstrækkelig sikkert grundlag i typer, der var støbte i Tysk* land med franske typer som model. Følgen heraf blev, at kun faa tyske skriftstøberier havde et nøjagtigt Didotsystem. For at faa rettet de grove fejl i systemet overdrog de største skrift* støberier den bekendte messinglinie^fabrikant Hermann Ber« thold i Berlin at fastslaa, hvilken af de mange eksisterende Didotske enheder, der var den rette, og dernæst undersøge, om denne lod sig overføre paa meteren paa en saa betryg-gende maade, at uoverensstemmelser i systemet fremtidig lod sig undgaa. Berthold søgte bistand hos direktøren for obser* vatoriet i Berlin, der paa embeds vegne opbevarer det tyske riges normabmetermaal, og resultatet af samarbejdet blev, at 2660 virkelige Didot’ske enheder viste sig temmelig nøje at stemme overens med en meter. Berthold forfærdigede i over* ensstemmelse hermed et stort antal typometre, der afhænde* des samtidigt til alle tyske skriftstøberier. — Overførelsen af Didots enhed paa et nyt grundmaal medførte ingen ulemper for de trykkerier, hvis typemateriel hvilede paa den origi* nåle Didot’ske enhed, da hele forskellen mellem 2660 metrik ske enheder og det samme antal nøjagtige Didot’ske legemer kun udgør et papirblads tykkelse (0,029 millimeter), som det metriske system er svagere. — I de sidste tredive aar har det metriske system været hussystem i alle tyske skriftstøberier og det eneste maal for alt typemateriel, der støbes paa lager. Kun om systemets betegnelse er der uenighed, idet det i flæng kaldes Didot=Bertholds system, tysk normalsystem, det me> friske punktsystem, fransk system og parisersystem. I de forældede systemer er ogsaa papirhøjden forskellig — den bevæger sig mellem 62 og 68 metriske punkter — og