Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

LEIPZIGERSYSTEMER 19 koloniernes talsmand i England, hos Fournier købte værktøj til etablering af et skriftstøberi i Philadelphia. Cicerolegemet fra det skriftstøberi, hvor Franklins skriftstøberisefterladenskaber i sin tid havnede, danner nu grundlaget for det amerikanske punktsystem. Enheden er dog i løbet af hundrede aar vokset lidt: 1000 Fournierpunkter = 996 amerikanske= 350millimeter. For Tysklands vedkommende begyndte systematiserings« forsøgene først et godt stykke ind i det nittende aarhundrede. Muligvis har petitlegemet, der endnu af gammel vane be* tragtes som en slags enhed, idet skydelinier og regietter — i Sverige ogsaa blystege — betegnes som dele af dette (kvarts petit, trediedelspetit, halvpetit) spillet en vis rolle som maal for keglestørrelserne, men hvorledes vides ikke. — Fra 1822 indrettede det Krebs’ske skriftstøberi i Frankfurt am Main ny bogtrykkerier efter et af Benjamin Krebs »udtænkt« sy« stem, efter hvilket 3 kvartpetit var det samme som en non« pareilkvadrat og 24 nonpareil udgjorde 3 konkordanser eller 12 cicero. Nogen antydning af det maal, efter hvilket enheden skulde fastsættes, gav Krebs ikke. Ud fra dette system dan* nede der sig i løbet af faa aar en mængde tyske systemer, der i flæng kaldtes Frankfurter* eller Leipzigersystemer, og som alle havde den samme egenskab: ikke at være grundede paa en fastslaaet enhed, og derfor varierede noget. Det i Danmark mest udbredte Leipzigersystem blev i midten af sidste aarhurv drede indført fra Leipzig af det Thiele’ske trykkeris daværende ejere, der lod den kjøbenhavnske skriftstøber Fr. Fries ind» rette deres ny skriftmateriel efter prøvetyper fra det Brock* haus ske støberi. Brockhaus’ var den stiveste af disse enheder. Efterhaanden som de tyske skriftstøbere udvidede deres omsætningsomraade i og udenfor Tyskland, tiltog ulemperne ved de mange afvigende skriftsystemer. Det blev uoverkom* meligt at holde rede paa de forskellige kegle« og højdefor* hold, da næppe to a£ hver enkelt skriftstøbers kunder havde fælles system. Nogle af de største skriftstøbere i Berlin søgte at fremtvinge en bedring i forholdene ved omkring 1870 at indføre den Didotske enhed som hussystem. Men samvirken mellem de forskellige skriftstøbere fandt ikke sted ved disse reformeringer. Den Didotske enhed havde forlængst mistet sit let tilgængelige og sikre grundlag ved at den kongelige 2*