Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

00 DIDOTS SYSTEM gelig del af pied de roi, og han desuden helt havde undladt at sikre enhedens nøjagtighed i fremtiden, kom der snart efter hans død i 1767 afvigelser i skriftstøbernes keglestørrelser. Dette foranledigede en anden fransk skriftstøber, Franqois Ambroise Didot, til i forening med sin søn Firmin Didot at fuldføre, hvad Fournier ikke havde turdet vove: at briiv ge enheden i fuld overensstemmelse med pied de roi. Og £or at sikre enhedens nøjagtighed gennem tiderne, forandrede Didot Fourniers ufuldkomne maaleinstrument (prototype) af messing til det nu af alle skriftstøberier benyttede typo= meter af hærdet og poleret staal, der fuldstændig udelukker alle misforstaaelser. Didots normabtypometer ejes nu af »Fonderie Générale« i Paris, der i 1837 overtog Didot’ernes skriftstøberi, og det bruges den dag i dag som model for franske skriftstøberes typometre. Da de gamle navne for keg« lerne efter skriftbilledhøjde, der allerede hos Fournier var bievne en del forrykkede, nu, ved at dennes enhed forstær* kedes en tolvtedel, slet ikke passede mere, idet skriftbilleder, der var indrettede til at støbes paa Fourniers 12 punkters lege* me (cicéro) kunde gaa ind paa Didots 11 punkters legeme, og de øvrige skriftstørrelser selvfølgelig forandredes forholds* mæssigt hertil, opgav Didot helt de gamle navne. Han kaldte normal=enheden legeme (corps), hvorefter typelegemerne be* tegnedes efter enhedernes antal: legeme 6, legeme 8 og saa« ledes fremdeles. Men tradition er som bekendt en sejglivet ting; de gamle intetsigende betegnelser nonpareil, petit og saa videre bruges den dag i dag hyppigere end de ny, der giver rigtig besked. Didots fuldstændige tilintetgørelse af de gamle begreber maatte selvfølgelig møde stærk modstand, men systemets fortræffelighed overvandt i tidens løb denne, og det er nu det gældende i den største del af Evropa og overs alt i de øvrige verdensdele, hvor engelsk^amerikansk indfly« delse er mindre stærkt gældende i typografien. — lourniers system findes endnu i mange gamle franske, belgiske og hob landske trykkerier og bruges ofte side om side med Didots. I Frankrig kaldes Fournier*systemet nu »ellevepunkt*systemet«, i Holland »midt=imellenvsystemet«. — Det ny amerikanske punktsystem menes ad omveje at være grundet paa Fourniers enhed, idet det vides, at Benjamin Franklin, medens han var 1