Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

340 CIRKULÆRER i nedrykningen mellem datolinie og tekst, efter formatets størrelse 2—6 cicero fra den sidstnævnte. Naar titulaturen skrives paa cirkulæret, sættes stikordet »Herr«, saafremt dette angives, af en haandskriftlignende skrift og stilles yderst i linien, medens mindst resten af formatbredden udfyldes med en punkteret streg (se side 339). Skal der ogsaa angives punk= teret streg til adressen, sættes denne yderst til venstre i linien; den fylder fra trediedelen til halvdelen af liniebredden efter formatets størrelse og faar et mellemslag af fra 2—4 cicero. Trykkes hele titulaturen (f. eks. »Deres Velbaarenhed«), maa linien i oktav rykkes mindst 4 cicero ind over den alminde* lige indrykning. Abbreviationen P. P. (praemissis praemitten* dis, alt fornødent forudskikke!) maa helst have den ene tre* diedel af hele formatbredden som indrykning. Titulaturen sættes af en større skrift end teksten, men den bør hverken være særlig afvigende i snit eller farvning. Teksten sættes efter omstændighederne af mere eller min» dre haand« eller maskinskriftlignende former eller af almin* delige bogskrifter; de første bruges især til kortfattede ind* bydelser, tjenstlige eller private meddelelser, som skal have et pynteligere udseende, de maskinskriftlignende og de ab mindelige bogskriftformer kommer til anvendelse i alle andre forretningscirkulærer, hvad enten de har titellinie eller ej. Maskinskrift findes kun i korpus* og cicerostørrelser, og la« der derfor intet valg aabent, bogskriftformerne kan derimod baade være større og mindre end de, der bruges i bogsats paa de givne formater, og skydningen mellem linierne kan gaa indtil skriftbilledernes størrelse, cicero altsaa skydes med 10 punkter. Det er en selvfølge, at skydningen og mellem* rummene mellem ordene indbyrdes skal harmonere. 1 eksten kan begynde med et initial, hvis man har et, der passer for lejligheden, eller med et uncial af en to eller tre grader større skrift end den, som man benytter til teksten; i øvrigt gælder de samme synspunkter, der lægges til grund for almindelig bogsats. Brydes teksten af titellinier, sættes disse med for* nøden iagttagelse af liniefaldet, uanset om der kommer teksh linier imellem eller ej. Mellemslagene retter sig efter skrift» billedernes størrelse, ligesom korte udgangslinier i teksten og kødet under skriftbillederne regnes med i dette.