ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
CIRKULÆRER, NOTAS 341 Høflighedsformlerne under teksten kan enten sættes af samme skrift som denne eller af en grad mindre skrift, da korte isolerede linier virker stærkere end fulde tekstlinier, men det er absolut urigtigt at benytte forskellige skriftstørs reiser til høflighedsformler, der skal staa i flere linier, f. eks. Med Højagtelse af korpus og ærbødigst af petit, da den min* dre skrift i saa tilfælde svækker liniernes betydning. Naar underskriften, der sættes af en én eller to grader større og kraftigere skrift end tekstskriften og ikke rykkes ind bagfra, fylder meget i bredden, sluttes høflighedsformlerne ud paa midten af denne; er høflighedsformlen bred, men underskrift ten kort, sluttes den første ud paa midten af formatbredden, og er begge dele korte, sættes de trinvis paa den sidste halv« del af formatbredden. Mellemslagene mellem linierne ind* byrdes bør have samme størrelse som mellem titulatur og tekst, medens det mellem teksten og den første linie værende efter omstændighederne gøres lidt rigeligere. Paa tjenstlige skrivelser, hvor datolinien sættes under teksten, slaas det samme mellemslag paa begge sider af linien. Paa officielle dokumenter sættes underskriften ofte a£ en grad større skrift end sædvanlig og sluttes ud paa midten af formatbredden; er meddelelsen kontrasigneret, sættes sekretærens navn af en kursiv eller en anden ikke for fremtrædende skrift paa samme eller kun én grad større kegle end den til teksten benyttede. Manuskriptet har som oftest en skraastreg foran kontrasigna* turen; naar det ikke særlig forlanges udført paa denne maade, sættes en fin streg vandret yderst i linien til højre og paa midten af denne sluttes navnet ud. Stregen bør rage noget ud over begge sider af linien og mellemslaget mellem streg og navn ikke gaa ud over halvdelen af skriftsbilledets stør« reise. Mellemslaget mellem underskriften og kontrasignaturen gøres et par cicero større end mellem datolinie og underskrift. REGNINGER. Man har tre forskellige former for disse; den simpleste er Notaen, der gælder som kvittering ved haandkøb og derfor hyppigst er trykt bag paa adressekort eller heftet i smaa blokbøger til afrivning; hovedet bestaar i almindelighed kun af ordet »Nota«, der sættes af en kraftig skrift og sluttes ud paa midten af formatbredden. Fakturaer er foreløbige regninger, som følger med vareforsendelser fra