Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

342 REGNINGER fremmede steder; de er hyppigst i kvartformat og har enten et cirkulære paa første side, medens tredie side indeholder fakturahoved og lineatur og fjerde side fortsættelsen af denne, eller de bestaar kun af et enkelt blad og adskiller sig kun lidt fra de almindelige regningsformularer, a£ hvilken grund de ogsaa her behandles under ét. Ved alle regningsformularer udnyttes papiret af hensigtsmæssighedshensyn hyppigt fuldt saa meget som ved de foran omtalte meddelelser; en papir* rand efter beskæringen af 1—2 cicero paa siderne af lineaturen, 2—4 cicero over den første linie i hovedet og en nonpareil eller cicero under stregeformen er temmelig almindelig. Reg* ningsblanketterne har i vor tid udviklet sig til paa én gang at være formularer vedrørende en forretnings indre drift og mere eller mindre aabenlyse reklamer for forretningen. Denne deres dobbelte betydning gør sætningen af et regningshoved til en ofte temmelig vanskelig sag; paa den ene side fordres det af sætteren, at han skal arrangere teksten saa snildt, at der bliver den fornødne plads til den skriftlige udfyldning af dato, modtagerens navn og adresse, og at det væsentlige og det mindre betydende i reklamen holdes ude fra hinanden, saaledes at regningshovedet fremtræder i den lettest overskue« lige og mest tiltalende form; paa den anden side maa han ikke tabe af sigte, at stregeformen eller lineaturen, der altid er det væsentligste, £aar et rum af tre femtedele eller derom* kring af papirets højde. For at opnaa dette sidste, maa ofte enhver tom plet paa siden a£ eller mellem tekstlinierne tages i brug, ja det kan endog ofte være nødvendigt at gøre plads til smaa linier i selve den streg, som skiller hovedet fra linea* turen, ligesom det ogsaa kan hænde, at den smalle papirrand uden om satsen optages af mere eller mindre vigtige bemærk* ninger vedrørende omsætningsforholdene. Datolinien har i de fleste tilfælde plads paa samme sted som i cirkulæresats, og satsens enkeltheder adskiller sig heller ikke herfra; kun naar papiret er taget meget nøje ud i breds den vil det være rigtigst at rykke linien 1—2 cicero ind bag? fra. Undertiden sættes gadenavn og husnummer under dato* linien — dette gælder navnlig regninger for store og bekendte forretninger, for hvilke den udførlige adresse er af mindre betydning — med en to til tre grader mindre, men kraftigere