Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
REGNINGER
ogsaa her saa godt gørligt mellem de enkelte liniers betyd« ning; den maa omtrent fylde det samme i højden som ho= vedgruppen og kan omgives af en let omramning, hvis plad* sen tillader det.
Den ovenfor givne formel for regningsblanketternes Af* fattelse er den hyppigst forekommende, men satsen kan og* saa arrangeres som et brevhoved over hele formatbredden, medens rummet til modtagerens navn og adresse flyttes ned ved hovedstregen. Denne ordning kommer især til anvendelse, naar der ønskes buesats eller linierne omgives med ornamen* ter, medaljer eller andre illustrationer, hvilke alle tager sig bedst ud, naar de staar frit. I slige tilfælde maa ordene »Reg= ning for« anbringes foran den punkterede streg til udfyldning af navn og adresse; man bruger til ordet »Regning« enten en større haandskriftlignende karakter eller en forsiret skrift*
støber^polytype, hvis bestillerens smag gaar i den retning, og til »for« en mindre til den første svarende skrift, som dog ikke maa være forsiret.
Lineaturen bestaar af hovedstregen, der skiller teksten og foden, længdestregerne, der inddeler foden i kolonner, og tværstregerne; de sidste bruges dog kun efter særlig fo rian* gende. Hovedstregen maa være ret kraftig; man anvender hertil fedfine, to halvfede eller et sammenstillet mønster af accidensstreger. Hovedstregen skal fylde hele formatbredden; den kan ende i et spydlignende ornament, hvis farve stemmer nogenlunde overens med stregens. Fakturaer indeholder hyp* pigt bemærkninger om salgsbetingelser o. 1., der altid sættes med beskedne skriftstørrelser; fylder disse én eller flere linier over hele formatbredden, anbringes de over hovedstregen og skilles fra hovedet ved en anden streg over hele formatbred* den, hvilken under alle omstændigheder skal være mindre fremtrædende end den først nævnte. Naar slige bemærknin» ger ikke har synderlig udstrækning i bredden og det skorter paa plads i højden, kan de ogsaa anbringes i selve hoved* stregen (se omstaaende eksempel); i saadanne tilfælde tages