Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

REGNINGER -4^ O\ et saa stort stykke ud af midten paa hovedstregen, som linien behøver. Linien kan sættes af en lidt højere skrift end stregens kegle og justeres paa midten af denne. I sats, hvor datolinien ikke tager sig ud paa den almindelige plads, kan denne ar* rangeres paa lignende maade. Hovedkolonnerne i lineaturen markeres med halvfede eller dobbeltfine, de øvrige kolonner med fine streger. De enkelte kolonners bredde ansættes efter det antal cifre, de kan tænkes at komme til at rumme. Kronerubrikken maa saaledes efter forretningens størrelse indrettes til at kunne give plads for 4*cifrede summer; i kvart og folio gøres denne rubrik 3 eller 4 cicero bred, ørerubrikken derimod kun paa en tekst eller 2 cicero, medens den i oktav indskrænkes i forhold hertil. Ko* Der tages kun Hensyn til Reklamationer, som indkomme senest 8 Dage efter Varernes Modtagelse. „ „ Dampskib . Sendt Dem pr. - *---via Jernbane lonnen yderst til venstre, der enten giver plads for maaneden eller varernes nummer i prislisten, fastsættes i kvart til ikke under 4 cicero. De øvrige forekommende kolonner indrettes forholdsmæssigt efter manuskriptet; da vægbbetegnelser, en* gros^priser o. 1. hyppigst skrives med hele tal og decimaler, behøver disse kolonner ikke at være saa brede. Betegnelser om kolonnernes indhold, f. eks. »kr.« og »øre«, sættes af meget lille skrift og slutter kun med punkt i tilfælde af, at ordet er abbrevieret; rubrikkerne fjernes 2—4 punkter fra ho= vedstregen. Naar en regning har tværform, skal den første linie have noget mere rum end de følgende; i stregeforme, hvor kolon* nebetegnelserne (kroner, øre) sættes med, regner man den første linie fra bogstavernes fod; har den brede kolonne til vare^opgivelsen én eller flere linier tekst, som f. eks. foran* staaende prøve, ansættes rummet til den første tværstreg fra den sidste af disse linier. Naar tværstreger anbringes i selve hovedformen, bør man regulere kolonnerne saaledes, at der