Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

3)4 ANNONCER, BUESATS regelbundne satsform eller der foretrækkes den moderne ret= nings blok* og triangelformer. Men skrifternes dekorative virkning bliver, hvad enten den ene eller den anden retnings satsformer benyttes, noget anderledes end de sædvanlige titel® opstillinger, hvor papirrandene er saa rigelige, at de uden skade for helhedsvirkningen altid kan beklippes lidt. Mange kraftige skriftbilleder og trinvis aftagende skriftbilleder, saa« vel i størrelse som i kraftudfoldelse, eller mange skrifter af forskelligt snit i den samme annonce gør ikke annoncesats tydelig for læseren. De benyttede skriftsnit bør tvært imod være enkle og usammensatte. Udelukkende versaliesats i an» tikva*annoncer er ikke anbefalelsesværdig, selv om rummet er nogenlunde rigeligt, og modsætningerne, der klæder an* noncerne, bør søges i enkelte, meget store linier og resten i forholdsvis smaa skrifter. Typografiske ornamenteringer i omramninger, friser over og under og mellem annoncers enkelte grupper bør sammenstilles af saa lidet kompliceret materiale som muligt. Forskellige slags glatte stregemønstre og de saakaldte annonce*indfatninger med silhuetmønstre gi* ver altid de mest formaalstjenlige resultater. Da hver annonce i en større reklamemæssig oversigt er et hele for sig, kan de enkelte dele ogsaa hver sættes med sin skriftart, men saafremt det lader sig gøre, bør der ved annoncernes ombrydning ta« ges et vist hensyn saavel til helhedsvirkningen som til de enkelte annonsørers økonomiske interesser. Man bør derfor ikke stille en del mindre annoncer, der er arrangerede paa samme maade og udførte med det samme skriftsnit, i en klump, og det bør ligeledes ved forskellige annoncers sammenstilling i kolumner tages i betragtning, at ogsaa den mindre annon* serende har et billigt krav paa, at hans annonce ikke knuses af omgivelserne. BUESATS. Brugen af bueformigt stillede linier hørte i ornamenterings«perioden til den mest selvfølgelige pynt i accidensarbejder, men forekommer nu ikke saa ofte i acci* denssætterens praksis, allerede af den grund, at det fordyrer arbejdet ret betydeligt. I de fleste tilfælde optræder buede linier endnu som pynt, men deres brug kan ogsaa dikteres a£ andre grunde, navnlig kan de være et ret godt middel til at dække over hovedliniernes uheldige form og til at udfylde