Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

BUEDE LINIER 355 uforholdsmæssigt store mellemrum over og under satsens støttepunkt. En buet linies runding kan selvfølgelig være større eller mindre efter rummet, den skal udfylde, men i ah mindelighed bør bøjningen ikke overskride en kvartcirkels størrelse. En bue kan enten have rundophøjet (konveks) form og maa da ufravigelig være den første linie af hele satsen, eller den kan have runcUbuglet (konkav) form og maa da altid staa under satsens støttepunkt, men, modsat den første, behøver den ikke absolut at være den sidste tekstlinie. Bue* formige linier dannes mellem to regietter paa 2 punkters kegle og skydelinieshøjde. Man slipper lettest over vanskeligheder* ne, naar man har de af skriftstøberne indførte buede messing* regietter med klammer til lukning af enderne. Ejer trykkeriet ikke et saadant system, eller findes der ikke en passende bue i sortimentet, maa man selv bøje et par zink* eller messing* regietter. Bøjningen kan enten gøres i haanden efter øjemaal eller i de bekendte smaa bøjeapparater eller endelig ved at binde regietterne om en cylinderformig ting, som f. eks. træk« stangen paa en haandpresse, en flaske eller lignende. Da fje« derkraften i messing^regletterne er temmelig stærk, maa man overvinde denne ved at give buen en stærkere runding end man har brug for, indtil den tilbagespringende regiet har den ønskede form, eller gøre regietten rødglødende og der* efter kaste den i vand, hvorefter den straks kan gives den rigtige bøjning. Naar begge regietter har nøjagtig ens run» ding, hvilket maa prøves ved at lægge dem ind i hinanden, stilles den ene op ad en blysteg i sætteskibet, hvorefter man udmaaler bueregletternes bredde ved at ordne bogstaverne straaleformig, saaledes at skriftbilledernes fod staar tæt ved siden af hverandre. Efter at dette er gjort, lægges den anden